Administrativ arbejdsskadekonsulent til arbejdsskadeområdet hos Forsikring og Risikostyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forsikring og Risikostyring søger en administrativ arbejdsskadekonsulent, der skal sikre god sagsbehandling af kommunens arbejdsskadesager.

Om stillingen som administrativ arbejdsskadekonsulent
I stillingen som administrativ arbejdsskadekonsulent vil du i høj grad komme til at foretage sagsbehandling i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere. Dine opgaver vil primært bestå i at

  • sørge for oplysning og den indledende vurdering af sagerne – herunder at de rigtige sager sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • beregne erstatninger
  • rådgive skadelidte, fagforeninger og øvrige interessenter om arbejdsskader
  • deltage i den daglige drift, herunder behandle fakturaer
Om dig
Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige ansatte. Du skal derfor have gode samarbejdsevner, men samtidig kunne arbejde selvstændigt, når opgaverne kræver det. Herudover skal du være en god kollega socialt. Du skal også kunne bevare overblikket i en travl hverdag.

Du skal i øvrigt være ansvarsfuld, serviceminded og vant til teamarbejde med fælles målsætninger, ligesom du skal have gode formuleringsevner og være indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi forestiller os, at du har erfaring med skadebehandling af arbejdsskader, herunder den tidlige vurdering og belysning af sagerne samt vurdering af anerkendelse og varigt mén. Vi forestiller os, at du har erfaring fra f.eks. et forsikringsselskab, en selvforsikret enhed eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med behandling af arbejdsskadesager fra en selvforsikret kommune og/eller erfaring med sagsbehandling i SafetyNet.

Om os
Københavns Kommune er selvforsikret på flere forsikringsområder, herunder arbejdsskadeområdet. Kommunens enhed Forsikring og Risikostyring har det overordnede ansvar for alle kommunens interne og eksterne forsikringer samt for behandling af kommunens forsikrings- og arbejdsskader. Vi er således kommunens interne forsikringsselskab. Vi forsikrer bl.a. de 45.000 ansatte i kommunen, som svarer til, at vi er landets 10. største arbejdsskadeforsikringsselskab.

Vi er et forholdsvist nyetableret team, der har ambitioner om både høj faglighed og trivsel. Vi prioriterer den faglige udvikling samt en god og fleksibel arbejdskultur.

Forsikring og Risikostyring er en enhed i Koncernservice, der er en del af Økonomiforvaltningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Der afholdes årlig lønforhandling, og der er fleksibel arbejdstid herunder gode muligheder for hjemmearbejde.

Stillingen forventes at være med tiltrædelse den 1. september 2023 eller efter aftale. Stillingen er fast og som udgangspunkt berammet til 37 timer om ugen.

Fysisk er vi placeret i et stort og moderne domicil ved Fuglebakken Station med et godt arbejdsklima, nye kontorfaciliteter, massageordning, fitnessrum og kantineordning.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forsikring og Risikostyring Philip Junker på 2165 3096 eller juridisk chefkonsulent Cecilie Jørgensen på 2362 4391.

Send en motiveret ansøgning, et opdateret CV og et eksamensbevis.

Søg via linket senest onsdag den 12. juli 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 28.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192815&DepartmentId=23236&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856290

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet