Administrativ medarbejder til Social- og Borgerservice med fokus på regnskab og økonomistyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Vi søger en dygtig administrativ medarbejder til Social- og Borgerservice, som har erfaring med regnskab og økonomistyring.

Du får et meget stort og spændende ansvarsområde, fordi området hele tiden er i bevægelse. De mennesker, som vi arbejder med udvikler sig og flytter sig hele tiden og det afspejles i økonomien. Du får derfor hovedsageligt til opgave:

  • At sørge for at betale og sende diverse regninger.
  • Oprette og ændre bevillinger.
  • Løbende dialog med sagsbehandlerne og kontakt med diverse leverandører
  • Afstemning af diverse statuskonti herunder f.eks. vores pensionssystem.
  • Mellemkommunal afregning
  • Udbetale udlæg
  • Taxa/Rejsekort

Din profil

Vi forestiller os du har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og har erfaring med regnskab og økonomistyring. Du må meget gerne have erfaring i at arbejde med AS2007, som vil været et af dine primære arbejdsredskaber. Vi arbejder også i SBSYS, som er vores journaliseringssystem.
Vores overordnede økonomisystem er KMD Opus og det vil også være en fordel, hvis du har kendskab hertil, da dette ligeledes er et centralt værktøj i opgaveløsningen.

Du arbejder systematisk og målrettet og har en god struktur. Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og kan samarbejde på tværs af afdelingerne. Derudover er det en fordel, at du trives godt med at løfte opgaven selvstændigt. Du vil blive en del af en lille gruppe af administrative medarbejdere.

Derfor skal du vælge os
Social- og Borgerservice er i gang med en større udvikling og du bliver en del af et hold, som arbejder med socialt udsatte borgere, som skal i botilbud, krisecenter, herberg eller have en støttekontaktperson efter Servicelovens bestemmelser.

Jobbet er spændende, selvstændigt og udviklende, der er gode kolleger med stor respekt og anerkendelse af hinandens forskellighed. Vi har et trygt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og høj faglighed.

Derudover holder vi af et godt grin og rare omgivelser, hvor både medarbejdere og borgere føler sig værdsat og velkomne. Vi tror på, at vi er stærke sammen og ad den vej kan gøre en forskel for de mest sårbare og udsatte borgere i Rødovre kommune.


Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte teamchef Jannie Lund telefon 30767363 eller Anni Clausen på telefon nummer 36379068

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 18.08.2024. Der vil blive afholdt samtaler den 26. og 27. august 2024
Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pension og Regnskab, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082254

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet