BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Har du en stærk ledelses- og sygeplejefaglig profil? Brænder du for udvikling af ældreplejen, så er der her en unik mulighed for at arbejde og præge en udviklingen på Broparken. Vi står midt i en udviklingsproces med tværfaglighed og højt engagement, som du kan få en væsentlig rolle i.
Broparken er et moderne ældrecenter med 78 boliger fordelt på 5 afdelinger. Vi søger nu en afdelingssygeplejeske til de 3 af afdelinger med 47 boliger i alt.
Vi arbejder systematisk med at højne fagligheden og samspillet i vores hus. Du skal de næste år stå i spidsen for dette med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, dokumentation og de tværgående sygeplejefaglige tiltag. Beboerne på den ene afdeling har en psykiatrisk profil, og her arbejder vi målrettet med, at hverdagen tilrettelægges med fokus på beboertrivsel og aktiviteter.
På Broparken arbejder vi løbende med at være et helt hus, hvor vi er faglige og anerkendende i et godt arbejdsmiljø. Der vil ske organisationsændringer løbende, da vi hele tiden tilpasser os virkeligheden.
Som afdelingssygeplejerske skal du medvirke til at samle og styrke fællesskabet i hele huset samtidig med, at du i din nye stilling skal balancere daglig drift og forventning om faglig progression. Sammen med lederteamet på Broparken går du forrest i arbejdet med at skabe de bedste rammer for beboerne. Til gengæld vil du blive mødt med viljen til udvikling af engagerede medarbejdere med hjertet på rette sted.
Så har du lyst til en lidt anderledes ledelsesopgave - Så skal du søge dette job!
Arbejdsopgaver og ansvarsområder er alsidige og varierende, med det primære fokus på:
- Ledelsesansvar for egne afdelinger med 47 borgere, herunder personaleledelse, administration, faglig ledelse og pårørendesamarbejde mm.
- At indgå aktivt i en flerfaglig ledergruppe, der sammen skaber retning for og udvikler hele Broparken
- At være sparringspartner for personale, lederkollegaer og forstander
- At sikre det sygeplejefaglige arbejde og niveau bl.a. gennem en god dokumentationspraksis
- At være vejleder og formidler af faglige emner til andre faggrupper
Din profil
Du er uddannet som sygeplejerske og har ledelseserfaring inden for ældreområdet.
Vi vægter, at du:
- Har en stærk sygeplejefaglig ledelsesprofil og gerne relevant lederuddannelse
- Har en synlig ledelsesstil, hvor motivation, anerkendelse og faglighed er styrende
- Er inspirerende, visionær og kulturskabende
- Understøtter udviklingen af medarbejdernes kompetencer
- Ønsker og prioriterer et højt fagligt niveau og det gode samarbejde
Og som person vægter vi, at du:
- Er dygtig til at begå dig relationelt med en tilgang til ledelse og samarbejde, hvor du er ”tæt på”
- Er autentisk og synlig – både for medarbejdere, beboere og de pårørende
- Har overblik og helhedsperspektiv - og samtidig sans for detaljen
- Er strategisk og analytisk
Derfor skal du vælge os
Broparken er et godt plejehjem med eget produktionskøkken med tilknyttet diætist, teknisk afdeling, aktivitetscenter og fem plejeafdelinger. Vi har beboerne i centrum og de skal hver dag have den bedste dag. På Broparken vægter vi fagligheden højt, og beboere og pårørende skal i os møde en professionel samarbejdspartner.
Som leder får du hos os chancen for at være med til at videreudvikle en organisation og et arbejdsfællesskab med fokus på høj faglig kvalitet, og ikke mindst et godt og trygt hjem for de ældre. Du kan videreudvikle dine egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer i et godt netværk både i huset, men også på tværs af plejehjemmene i Rødovre Kommune.
Vi ønsker at være et plejehjem med fokus på den gode hverdag – fyldt med livsgivende relationer for de ældre og en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter udvikling, ideer og refleksion højt. For os er det vigtigt, at vi alle bidrager til en god livskvalitet og et værdigt ældreliv for hver enkelt borger uanset de udfordringer, der måtte være.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, som ønskes besat senest den 1. februar 2024, eller efter aftale.
Ansøgningsfrist onsdag d. 6. december 2023. Der afholdes samtaler d. 11.12 og d. 14.12.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk/job/moed-os eller www.rk.dk/broparken
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere eller at komme til et kaffemøde for at se vores dejlige hus.
Kontaktpersoner:
Forstander Marianne Løvdahl, tlf. 36 37 80 03 eller mail: cn28289@rk.dk
Afdelingssygeplejerske Susanne Arslev tlf. 36 37 79 74 eller mail cn31607@rk.dk
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag.
Klik på knappen ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ældrecentret Broparken, Slotsherrens Vænge, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943899