Aftenvagtsstilling for engageret social- og sundhedshjælper/assistent på Huset Dorthe plejehjem i Rødovre

dato

Kan du sætte flueben ved følgende udsagn:

ü  Du er dygtig til dit fag

ü  Du har en faglig stolthed

ü  Du sætter en ære i at bidrage positivt hver dag til både beboere og kollegaer

ü  Du sætter stor pris på at sparre med dine kollegaer og at spille hinanden gode

ü  Du er god til at reflektere over egen praksis og har en naturlig lyst til at udvikle dig i jobbet

Beskriver udsagnene dig? Jamen, så er det måske dig, vi søger til en aftenvagtsstilling som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper på vores dejlige plejehjem.

 

Stillingen er tilrettelagt som:

•         Fast aftenvagtrul 5/2

·       Social- og sundhedshjælperen møder fra kl. 14:30 – 22:30

·       Social- og sundhedsassistenten møder fra kl. 15:00 – 23:00

•         Lang uge i ulige uger med vagt hver onsdag og torsdag

 

Lidt om plejehjemmet

Huset Dorthe er et selvejende plejehjem i Rødovre, som består af seks afdelinger fordelt på tre etager med i alt 90 beboere.

Vi mangler en dygtig kollega til et velfungerende aftenvagtshold, der kan være med til at sikre, at beboerne får den bedst tænkelige omsorg og pleje hver dag.

Hverdagen på Huset Dorthe tager udgangspunkt i, at alle beboere, efter en individuel vurdering og forventningsafstemning, tilbydes støtte og pleje i overensstemmelse med deres ønsker og behov, og at den hjælp, de modtager, ydes med respekt, indlevelse og faglighed.

 

Vi tilbyder

• En fast aftenvagtsstilling med stabil vagtplan

• Et stærkt kollegialt fællesskab

• Mulighed for faglig sparring og efteruddannelse

• Fokus på trivsel og udvikling

• En arbejdsplads hvor din indsats gør en reel forskel

 

Om jobbet

Hos Huset Dorthe arbejder vi med borgere, der har behov for nærvær og struktur i hverdagen. Flere af vores beboere har kognitive udfordringer, hvilket gør, at du som vores aftenvagt skal have gode pædagogiske evner.

Vi har derfor fokus på:

• Trygheds- og relations arbejde

• Low arousal og konfliktnedtrappende tilgang

• Faglig refleksion og udvikling

 

Der er mulighed for sparring og undervisning, så du som medarbejder får støtte til at forebygge og håndtere komplekse situationer i hverdagen.

Vi gør samtidig meget ud af efteruddannelse og kompetenceudvikling, så du løbende får styrket dine faglige redskaber og udvikler dig i jobbet.

 

Men hvem er du, og hvad kan du tilbyde? Det er vi meget nysgerrige på at høre om.

 

Det praktiske:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Anne Munk på telefon 91169725 eller på mail anmu@husetdorthe.dk

 

Ansættelse snarest muligt - der afholdes samtaler løbende.

 

Send din ansøgning til dorthejob@husetdorthe.dk

 

Husk at skrive titel og stilling i emnefeltet, når du sender din ansøgning.

Det er vigtigt, at du i din ansøgning beskriver, hvorfor du vil være en del af vores hus, og hvad vi kan forvente af dig.

 

Vi glæder os til at høre fra dig og høre, hvordan du kan bidrage positivt til vores plejehjem.

 

Du er mere end velkommen til at gå ind på www.husetdorthe.dk og på vores Facebook- og Instagram-side Huset Dorthe og blive meget klogere på vores hus.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dorthe Mariehjemmet, Rødovrevej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/866a8cfa-c686-4cf0-b3cd-b6395eb58b32

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet