Barselsvikar søges til sagsbehandling og forældresamarbejde i Rødovre Kommunes Dagtilbudsområde

dato

Brænder du for at sikre høj kvalitet i sagsbehandling på Dagtilbudsområdet samt styrke mødet med forældre og understøttelse af dagtilbudsledere? Trives du med at løse mange forskellige opgaver? Så er du måske vores kommende barselsvikar.

Rødovre Kommune er en moderne og mangfoldig velfærdskommune. For at vi kan sikre høj kvalitet i vores dagtilbud, skal det forvaltningsmæssige maskinrum være fagligt stærkt og velkoordineret, og vi leder efter en, der kan bidrage til det.

Børne- og Kulturforvaltningen, Dagtilbudsområdet
Du bliver en del af et administrativt team på i alt fire konsulenter, der både deler opgaver og har egne specialer. Teamet er præget af høj faglighed samt stor motivation og arbejdsglæde. Det administrative team er kendetegnet ved mange samarbejdsflader både internt på rådhuset og eksternt ift. andre forvaltninger, dagtilbudsledere og forældre. Du skal således trives med at have forskelligartede opgaver og en bred kontaktflade. Du bliver et samlingspunkt og vigtig for sammenhængskraften i organisationen.

På dagtilbudsområdet er vores fornemmeste opgaver følgende:

  • Vi skal sikre kvalitet i det politiske sagsarbejde. Opgaverne omfatter både analyser og udarbejdelse af skriftlige indstillinger. Her skal du have stærke kompetencer i forhold til at omsætte og formidle komplekse problemstillinger på en enkel måde.
  • Ledelsesbetjening af dagtilbudsledelsen på rådhuset og decentrale ledere i kommunens dagtilbud. Du kommer tæt på chefgruppen i din opgaveløsning, og du bliver en nøgleperson, når vi formidler til det politiske niveau, til borgere og til samarbejdspartnere på dagtilbud.
  • Vi betjener kommunens borgere på den bedst tænkelige måde, og du vil være en af de fagpersoner, der vejleder forældre. Du vil komme til at understøtte, at forældre oplever kvalitet og smidighed i mødet med Dagtilbudsområdet.
  • Det administrative team har også udviklingsopgaver. Det kan eksempelvis være i forhold til projekter på tværs af forvaltninger, byggeri, implementering af nye tiltag på det pædagogiske område, udarbejdelse af kvalitetsrapport, digitalisering, kommunikationsplaner eller andet.

Når du starter hos os, bliver du klædt godt på til opgaven. Vi har et introduktionsprogram klar til dig, hvor der er plads til, at du lærer organisationen og dine kolleger at kende, og du får mulighed for tæt sparring med en makker, som støtter dig i starten af vikariatet.

Din profil: En sikker formidler med et stærkt servicegen
Vi har brug for en relationsstærk og serviceminded barselsvikar, som kan tage ansvar og arbejde struktureret. Du er nyuddannet eller har få års erfaring og har blod på tanden efter at bidrage til et højt fagligt niveau. Derudover er det vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag.

Du vil blive en del af et selvstyrende team, der fordeler opgaver alt efter kompetencer og omfang af portefølje. Det er derfor vigtigt, at du ønsker at deltage i det faglige fællesskab og er god til at kommunikere, koordinere og følge opgaver til dørs. Vi prioriterer sparring og samarbejde om opgaver højt, da vi tror på, at det løfter kvaliteten af opgaveløsningen.

Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig, som:
  • har en skarp pen og kan kvalitetssikre sprog og indhold, i eksempelvis politiske indstillinger, samt formidle komplekse problemstillinger på en enkel måde.
  • evner at skabe balance mellem driftsopgaver og udvikling.
  • har mod på at omsætte komplekse problemstillinger herunder data og økonomi til ledere, politikere, forældre mfl.
  • har interesse for børneområdet og måske erfaring med, og lyst til, at yde en grundig og reflekteret borgerbetjening og sagsbehandling.
  • nyder at have mange samarbejdspartnere og en bred kontaktflade i organisationen.

Derfor skal du vælge os: Tæt på dagtilbudslederne og tværfaglige kollegaer
Rødovre er privilegeret med at have en stærk sammenhængskraft. Der er ikke langt fra dagtilbud til forvaltning, og den korte afstand skal fastholdes, så vi i fællesskab lykkes med at skabe bedst mulig kvalitet på Dagtilbudsområdet.

Vi kan heller ikke alt, men vi er særlig stolte af:
  • et godt kollegialt arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor der er godt humør og grin – også når vi har travlt.
  • dygtige kollegaer der holder af at diskutere og udvikle fagligheden, fordi vi ved, at kvalitet i opgaveløsningen højnes, når vi tager fælles ansvar for produktet.
  • tæt samarbejde mellem de forskellige understøttende teams eksempelvis det administrative team og pædagogiske team, hvis kontorer ligger dør om dør.
  • der er tæt mellem leddene i organisationen. Vi følger opgaven fra idé til implementering i praksis.
  • mulighed for hjemmearbejde, når det passer med vores opgaver.
  • en kommune, der prioriterer og har store ambitioner for Dagtilbudsområdet.

Du kommer til at sidde i et kontorfællesskab med tre kollegaer på 2. sal i vores Rådhus, som er tegnet af Arne Jacobsen, med udsigt til grønne arealer.

Der er gode parkeringsmuligheder.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte souschef på Dagtilbudsområdet Laura Munch-Petersen på telefon 20413805 eller specialkonsulent Lene Bøger Madsen på telefon 30767648.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest d. 2. maj 2025. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Vi holder to samtalerunder. Første samtale er den 9. maj, og anden samtale afholdes i uge 21. Anden samtale vil tage udgangspunkt i en case, hvor du skal udarbejde et kort skriftligt oplæg.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Dagtilbuddets stab for administration, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4630708e-7b1f-47a2-9451-ed61acfe7fc3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet