Barselsvikar til administrativ stilling i social, familie og borgerservice i Rødovre kommune

dato

Om jobbet
En af vores dygtige administrative medarbejdere er i lykkelige omstændigheder, hvorfor vi har brug for en barselsvikar. Vi søger en dygtig administrativ medarbejder til Staben i Social, Familie og Borgerservice, som har erfaring med regnskab og økonomistyring.

Du kommer til at arbejde med et stort og spændende ansvarsområde indenfor Familieområdet, som er et område der hele tiden er i bevægelse. De børn, unge og familier, som vores Familieområde arbejder med udvikler sig og flytter sig hele tiden og det afspejles i økonomien, hvorfor det er super vigtigt for os, at have styr på det.

Der er rigtig mange forskellig artede opgaver, her nævner vi blot nogle af dem:

  • fakturabetaling
  • controlling af data på tværs af systemer, således at vi løbende sikre høj datakvalitet, der kan understøtte de ledelsesmæssige beslutninger
  • klargøring af aktindsigtssager til gennemlæsning hos rådgiver
  • telefonbetjening af vores borgere.

Når du lander hos os, står vi klar med et introduktionsprogram, der skal sikre, at du kommer godt fra start.

Din profil
Det er vigtigt at du har lyst til at arbejde med økonomistyring og data i bred forstand, og kan se de mange muligheder som er forbundet med det.

Vi ved, at ingen kan alt, men er på udkig efter dig som:
  • har erfaring med regnskab og økonomistyring, meget gerne med kendskab til den kommunale organisering og administration
  • har flair for IT - du må meget gerne have erfaring i at arbejde med SBSYS, DUBU, AS2007 og KMD-Opus
  • kan arbejde systematisk og målrettet og har en god struktur
  • er detaljeorienteret og omhyggelig
  • har gode samarbejdsevner, er fleksibel og kan samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper
  • er udadvendt og serviceminded
  • er god til at have flere bolde i luften ad gangen
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig også er en teamplayer
  • er klar på et godt grin med kollegaerne.
Derfor skal du vælge os
En stærk velfærdskommune, hvor vi dagligt er optaget af, hvordan vi skaber værdi for borgerne
I Social- og Sundhedsforvaltningen i Rødovre Kommune står vi på et stærkt kulturelt fundament sammen, der handler om ”Sammen med Borgeren”. ”Sammen med Borgeren” sætter løbende fokus på den værdi vi skaber for borgerne, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Vi kan ikke alt, men vi på Familieområdet er særligt stolte af at vi:
  • har et tæt og godt samarbejde med vores myndighedsområder og vores udføredele
  • har fokus på de relationelle koblinger i afdelingen gennem fælles torsdags morgenkaffe og eftermiddagskage samt diverse sociale arrangementer
  • er en afdeling, hvor vi har øje for hinanden og understøtter det ved at prioritere et godt og sundt arbejdsmiljø
  • arbejder tillidsbaseret og med højt til loftet.
Du vil indgå i et hyggeligt kontorfællesskab med dine nærmeste kollegaer.
Jobbet er spændende, selvstændigt og udviklende, der er gode kolleger med stor respekt og anerkendelse af hinandens forskellighed. Vi har et trygt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og høj faglighed.

Derudover holder vi af et godt grin og rare omgivelser, hvor både medarbejdere og borgere føler sig velkomne. Vi tror på, at vi er stærke sammen og ad den vej kan gøre en forskel for de mest sårbare og udsatte borgere i Rødovre Kommune.

Du bliver en del af Staben i Social, Familie og Borgerservice som består af otte medarbejdere, der samarbejder tæt med alle områderne.

Ledelsen består af en fagchef, en leder af staben, en leder af myndighedsområde Social, en leder af myndighedsområde Familie, en leder af borgerservice og 5 udfører ledere. Herudover virkelig mange super dygtige og engagerede kollegaer.

Så er du glad for at anvende dit systematiske og administrative gen og kan genkende dig selv i ovennævnte, så er det nu du skal søge stillingen som administrativ barselsvikar hos Staben i Social, Familie og Borgerservice. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en fuldtidsstilling med start 1. juni 2025.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder af Staben i Social, Familie og Borgerservice Laila Ljungbeck på 3637 7322.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 25. april 2025. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler den 29. og 30. april 2025.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Staben i Social, Familie og Borgerservice, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7c7100d7-e453-45be-9834-e0c483f2c85d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet