Om jobbet
Kan du sætte kulturen og især litteraturen i spil? Tager du naturligt værtsrollen på dig i mødet med vores borgere? Brænder du for at planlægge og afvikle spændende arrangementer? Så er det dig vi søger efter.
Vi søger pr. 1.1.2026 eller snarest derefter en ny kollega til Rødovre Bibliotek.
Vi leder efter:
Barselsvikar 30 t/ugentligt til voksenudlånet.
Som bibliotekar i voksenudlånet kommer du til at arbejde med den daglige borgerbetjening, og udgangspunktet for dine arbejdsopgaver er et godt værtsskab. Du bliver en del af vores arrangementsteam, hvor du skal udvikle, planlægge og deltage i afviklingen af vores arrangementer.
Litteraturformidling er en af bibliotekets kerneopgaver, og du kommer derfor også til at arbejde med dette samt den daglige drift omkring indkøb og pleje af materialer. Derudover kommer du til at deltage i samarbejdet med skolerne og de mange besøg af skoleklasser, som vi tilbyder forløb i bl.a. kildekritik og lystlæsning.
Udover at arbejde i arrangementsteamet, vil du indgå i voksendriftsfælleskabet, men vi arbejder ofte på tværs og i projekter. Der vil være aften- og weekendvagter.
Ansættelsen vil være af otte måneders varighed med mulighed for forlængelse.
Din profil
Vi søger en kollega, der
- har kendskab til og interesserer sig for litteratur og litterære tendenser
- er initiativrig, udviklingsorienteret og god til at skabe relationer
- har en god forståelse for, hvad det relationelle værtsskab indebærer – og kan omsætte det i praksis
- kan arbejde selvstændigt, men også trives i samspillet med kolleger, borgere, samarbejdspartnere m.fl.
- kan sætte sig selv, sine ideer og sin viden i spil
- er bibliotekar DB, cand. scient. bibl. eller har en anden relevant akademisk uddannelse indenfor litteratur- eller kulturformidling.
Derfor skal du vælge os
Rødovre Bibliotek er en god arbejdsplads med engagerede kollegaer, der brænder for kultur og formidling. Hos os går god service i spænd med travle og uforudsigelige dage.
Vi har en høj social kapital og sætter det gode arbejdsmiljø højt. Gensidig tillid og respekt er nøgleordene for at skabe de bedste rammer, som i sidste ende skaber det bedste bibliotek til glæde for kommunens borgere. Du vil få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og hvordan, du løser dem.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk, www.rdb.dk eller vores profiler på Facebook og Instagram. Du er også velkommen til at kontakte publikumsleder Sanna Gade på telefon 36 37 97 06.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 9. november 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 48. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bibliotekets udlånsafdeling, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/36f2420f-f3a5-4470-8f8d-903162e0c6b6