Bliv afdelingsleder på specialskole med fokus på udvikling og trivsel

dato

Afdelingsleder til Rødovre Parkvej Skole

– ledelse med struktur, nærvær og blik for det enkelte barn
Rødovre Parkvej Skole er Rødovre Kommunes interne behandlings- og specialundervisningstilbud for elever i 0.–9. klasse. Skolen har plads til 68 elever, som alle har behov for særligt tilrettelagte rammer og ofte lever med komplekse og indgribende udfordringer.
Vores vigtigste opgave er at skabe trivsel, læring og udvikling for den enkelte elev – i tæt samarbejde med familier, myndighed og tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi søger nu en afdelingsleder, der sammen med skoleleder og medarbejdere vil være med til at fastholde og videreudvikle et skoleliv præget af struktur, forudsigelighed, tryghed og høj faglighed.

Om stillingen

Som afdelingsleder bliver du en central del af skolens daglige ledelse. Du får ansvar for den pædagogiske og organisatoriske drift i din afdeling og spiller en vigtig rolle i at omsætte skolens fælles retning til praksis tæt på elever og medarbejdere.
Du bliver en synlig og nærværende leder, der:

  • er tæt på hverdagen og praksisfeltet
  • understøtter medarbejdere i deres faglige arbejde
  • sikrer struktur, tydelige rammer og stabil drift
  • bidrager aktivt til skolens samlede udvikling
Ledelsesopgaven løses i tæt samarbejde med skoleleder og øvrige ledelseskolleger.
Dine opgaver vil bl.a. være
  • Daglig ledelse af medarbejdere i afdelingen
  • Sikring af struktur, forudsigelighed og kvalitet i undervisning og pædagogisk praksis
  • Understøttelse af faglig udvikling og læringskultur
  • Tæt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • Deltagelse i tværfagligt samarbejde på tværs af skole, behandling og myndighed
  • Bidrag til planlægning, opfølgning og udviklingsopgaver i skolens ledelsesteam

Din profil

Vi forestiller os, at du:
  • har ledelseserfaring – gerne fra specialområdet eller beslægtede områder
  • trives i spændingsfeltet mellem drift og udvikling
  • er strukturskabende og kan holde fast, også når det er komplekst
  • er tydelig, rolig og anerkendende i din ledelsesstil
  • har blik for både den enkelte elev, medarbejderen og helheden
  • kan skabe tillid og samarbejde – internt og eksternt
  • har interesse for og motivation i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Det er en fordel, hvis du:
  • har kendskab til skole- og specialområdet
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • har eller ønsker lederuddannelse

Derfor skal du vælge os

På Rødovre Parkvej Skole bliver du en del af en arbejdsplads med:
  • Engagerede og kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper
  • En stærk kultur for samarbejde, faglighed og fælles ansvar
  • Tydelige pædagogiske principper med struktur som bærende element
  • Gode fysiske rammer – herunder uderum og Skovhus i Hareskoven
  • Et ledelsesfællesskab, hvor sparring, dialog og fælles udvikling prioriteres
Rødovre Parkvej Skole er organisatorisk placeret under Familieområdet i Social, Familie og Borgerservice i Rødovre Kommune. Du bliver dermed en del af en større organisation med fokus på tværgående samarbejde og helhedsorienterede løsninger.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9885097e-2b80-4874-be83-cc5770ee99f2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet