Bliv en del af et varmt og omsorgsfuldt team hos Michael Randrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da jeg netop har fået udvidet min ordning til døgndækning med 1½ times overlap (25,5 timer om dagen), søger jeg 2-3 nye medarbejdere der kan supplere mit nuværende team bestående af 5 medarbejdere.

Der vil være mulighed for både dagvagter, aftenvagter, nattevagter, døgnvagter eller en blanding af det med flere sammenhængende vagter. Ved døgn og nattevagter vil der være mulighed for at hvile, men der er fuld løn hele natten.

Vagterne vil som udgangspunkt være fra kl. 09.30-15.30, 15.30-22.30 og 22.30-11.00 alle ugens dage.

Som medarbejder ved mig skal du være mine arme og ben, da jeg pga. ALS sidder i elektrisk kørestol - det indbefatter personlig pleje og praktisk hjælp som indkøb, osv. Madlavning fylder ikke meget, da jeg hovedsageligt er overgået til sondemad. Jeg nyder også at slappe af foran mit store TV med krimi, livsstilsprogrammer, golf, fodbold eller anden sport og have ro på. 

Det kan godt være, at min krop ikke er samarbejdsvillig, men jeg har stadig min dårlige humor, glæde og positive sind!

Jeg er rolig af person og kan lide at slappe af samt at være sammen med min store familie bestående af min kone, mine to døtre, tre små børnebørn, tre søskende med tilhørende familier. Jeg bor alene i en lille hyggelig lejlighed pga. hjælpemidler, men min kone bor tæt på og kommer på besøg næsten dagligt - mit hjem er hendes hjem.

Jeg snakker langsomt, men min tålmodighed følger heldigvis med.

Jeg søger dig, som er kvinde, omsorgsfuld, ansvarsbevidst og tålmodig - god humor og situationsfornemmelse trækker bestemt ikke ned. 

 

Venlig hilsen

Michael Randrup

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet