Er du problemknuser, blæksprutte eller multi-tasking-mester? Vi leder efter dig, som kan balancere 30 bolde i luften – og stadig have overskud til et smil!
”Jeg har ikke lyst til at tage telefoner dagen lang”, tænker du måske Det kan vi godt forstå. Og selvfølgelig er det en del af vores hverdag, men don’t worry – du kan med ro i maven læse videre.
I ParkZone er kundeservice meget mere end ’bare’ kundeservice. Vi har opgaver, som spænder langt ud over det, du forventer af en almindelig kundeservice. Vores vigtigste opgave er at sikre, at alle vores kunders behov bliver mødt – fra opfølgning på tilladelser til at bistå i fakturering og rykkerprocesser. Du får derfor mulighed for at arbejde bredt og udvikle dine kompetencer i flere retninger.
Tangerer du til at være en menneskelig AI, der bare altid har et svar klar? Fantastisk!
I ParkZone er ambitionerne tårnhøje, og det går ikke stille for sig. Vi leder derfor efter dig, der brænder for at være en del af afdelingen, og som trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er travlt – dog aldrig på bekostning af et godt grin ved kaffemaskinen eller over et stykke kage i køkkenet.
Du motiveres af at være en del af et team, hvor der løftes i flok, og hvor der er fart over feltet. Det kommer dog ikke før vores sammenhold, hvor en uformel tone og godt humør er højt på dagsordenen. Og er du typen, som elsker en god udfordring og altid finder en løsning, selv når du ikke lige har den? Så er du af den kaliber, som vi allerede har og ønsker os flere af i teamet.
Arbejdsopgaverne kalder på et stort servicegen
Vi forventer, at du allerede har erfaring med kunderelaterede opgaver fra tidligere stillinger og kan møde alle henvendelser i øjenhøjde – også dem, der er lidt mere udfordrende, for dem har vi også.
Din hverdag bliver bl.a. at
- Besvare opkald og mails
- Hjælpe grundejere og de parkerende
- Oprette og vedligeholde abonnementer
- Kommunikere på dansk – og indimellem hjælpe på engelsk
- Yde effektiv og hurtig service sammen med dine kolleger
Vi har et tæt samarbejde med vores salgs- og projektafdelinger. Vi drømmer derfor om en profil, som kan understøtte disse snitflader ved at hjælpe med mindre salgs- og projektopgaver.
Vi forventer, at du har erfaring fra servicefaget eller kundevendte jobs. Derudover er du imødekommende af natur og kan smile gennem telefonen. Vi ser også gerne, at du:
- Er omstillingsparat, serviceminded og proaktiv
- Er velformuleret i skrift og tale på dansk – og villig til at svare på engelsk, hvis der er behov
- Griber boldene, mens de stadig hænger i luften
- Arbejder selvstændigt og spiller dine kolleger i teamet gode
Din nye arbejdsplads tilbyder ansvar og indflydelse
Som vores nye kollega bliver du en del af en virksomhed, der først og fremmest er ambitiøs, har klare vækstmål og er økonomisk velfunderet.
Hos ParkZone har vi et godt og åbent arbejdsmiljø, der er præget af en uformel omgangstone i et professionelt miljø, hvor dine kolleger er engagerede og motiverede, og hvor alle arbejder ud fra de samme værdier. Vi måler på arbejdsmiljø og tilbyder også mulighed for faglig og personlig udvikling med onlineuddannelse.
Når du starter, får du en god onboarding med oplæring og uddannelse i ParkZones processer og systemer. Vi tilbyder fast løn inkl. pension, og lønnen forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.
Du får din hverdag på vores skønne hovedkontor i Rødovre. Vi har en personaleforening, er gode til at hygge os sammen, is i fryseren, når det er varmt, god kaffe og frugtordning. Og som en bonus får du ca. 60 nysgerrige og passionerede kolleger på kontoret – og mere end 100 på tværs af hele landet.
Vi vil gerne udvide teamet hurtigst muligt – så søg med det samme eller senest den 1. december. Vi screener og indkalder løbende til samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ParkZone A/S, Valhøjs Alle 174-176, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150047