Om jobbet
Kan du omsætte behov for indsigt til handlingsorienteret ledelsesinformation på alle ledelsesniveauer? Er du enig i, at data er afgørende for, at vores ledere kan levere gode løsninger for borgerne? Har du en solid dataforståelse og evnen til at lære hurtigt? Så synes vi, at du skal hoppe ombord i Rødovre Kommune!
I Rødovre kommune ønsker vi at arbejde mere med datadrevet ledelse til understøttelse af gode beslutningsoplæg. Det gælder både i den løbende drift, og i forhold til undersøgelse af særlige vinkler på kommunens opgavevaretagelse gennem dataanalyser.
De 2 stillinger er placeret i kommunens centrale BI- og Analyseteam, der er en del af Budget og Analyse. I Budget og Analyse understøtter vi alle kommunens direktører, chefer og ledere med analyseopgaver, og vi driver kommunens budgetproces og den løbende budgetopfølgning. BI- og Analyseteamet understøtter opgaverne bredt, og er bl.a. i gang med at opbygge ledelsesinformation til indkøbsanalyser, ligesom vi mærker en stigende efterspørgsel fra fagområderne efter bedre brug af data.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Afklare data- og analysebehov i forhold til fx indkøbsområdet, dagtilbud, skole, ældre og andre faglige områder
- Undersøge data i hele værdikæden: fra fagsystem til forarbejdede data klargjort til BI
- Gøre data relevante og brugbare til ledere gennem BI dashboards
- Formidle og sikre forankring af de udviklede dashboards
- Håndtere brugeradministration af vores BI løsninger
- Vedligeholde data og monitorering
Arbejdet sker i samarbejde med brugerne, dine kollegaer i BI- og Analyseteamet og Budget og Analyses dygtige økonomikonsulenter.
Vi arbejder i BI frontend: Targit, med en åben BI-arkitektur. Vi køber primært færdige standard datawarehouseløsninger hos eksterne leverandører, men har ind i mellem også brug for at kunne lave egne mindre løsninger.
Din profil
Vi kigger især efter 2 kolleger som:
- har en uddannelsesmæssig baggrund der dokumenterer selvstændig statistisk forståelse og analytiske færdigheder på højt niveau
- har teknisk ekspertise indenfor værktøjer og platforme til opbygning af BI / ledelsesinformation
- har god dataforståelse og kan formidle data i en form, som gør det nemt for ikke-datafaglige at forstå og bruge
- har blik for procesoptimering, og kan være med til at kvalificere valg af værktøj
- har kendskab til eller interesse for offentlig styring og politiske organisationer
- kan omgås forskellige samarbejdspartnere / faggrupper.
Derfor skal du vælge os
I Budget- og Analyse er vi 4 samarbejdende teams af engagerede konsulenter, og du bliver en del af et team, der arbejder med at understøtte hele organisationen med ledelsesinformation. Vores vision er at gøre det lettere at være leder i Rødovre Kommune, og vi lægger vægt på et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder og skaber mærkbar værdi for organisationen.
Vi er en kommune i vækst, og vi er i gang med at forny os som velfærdskommune med visionen ”Sammen om Rødovre”. Det giver spændende og varierende udviklingsopgaver i Budget og Analyse. Dét du producerer bliver brugt til noget, og der er gode muligheder for at gøre en forskel og at udvikle dine faglige kompetencer i en omskiftelig og aldrig ligegyldig hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. august 2025. I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stab for Økonomi og Personale, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5a95656e-0be7-4cd5-bf48-95efce0a1c74