Bliv en del af Rødovre Skole og skab tryghed og udvikling for vores børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Rødovre Skole søger ny afdelingsleder per 1. oktober 2024 til vores velfungerende skole, da skolens nuværende har fået souschefstilling andensteds.

Er du ledelsesfagligt og pædagogisk nysgerrig og velfunderet, relationelt stærk samt en person med god energi og smittende humør, er det måske dig, som vi leder efter?

Du kan glæde dig til…

  • en god og velholdt skole i grønne og charmerende omgivelser med godt 700 glade og videbegærlige børn og unge.
  • et engageret og ambitiøst personale og ledelsesteam
  • en arbejdsplads, der vil samarbejdet og fællesskabet - fagligt som socialt
  • at blive en del af et ambitiøst skoleområde med flere fælles indsatser
  • en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage

Du skal være med til at sikre, at Rødovre Skole fortsat er et trygt og udviklende læringssted for alle vores børn og unge samt en arbejdsplads, hvor skolens ansatte trives i stærke og udviklende faglige fællesskaber omkring vores fælles kerneopgave.

Vi vil skabe læringsfælleskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge på Rødovre Skole, så læring, trivsel og udvikling kan blomstre.
Dette er ledetråden i alt vores arbejde omkring det gode og udviklende børneliv i skole og SFO.

Dine opgaver vil i udgangspunktet være:

Afdelingsleder af skolens 1.-5 årgang, herunder personaleledelse af lærerteams på disse årgange og i samarbejde med dem at vedligeholde, udvikle og forbedre skolens læringsmiljø for denne elevgruppe.

I Rødovre Kommune har vi 3 særlige kommunale indsatsområder
  • ”Teknologi & Innovation”
  • ”Sundhed & Trivsel”
  • ”Læringsfællesskaber for alle”

Du vil være ledelsesansvarlig for skolens indsatser og arbejde med Teknologi & Innovation” i nært samarbejde med skolen to T&I lærere.
  1. vil desuden indgå i andre ledelsesopgaver som fx fagfordeling, skemalægning, afholdelse af mus-samtaler samt deltage og bidrage i strategiske processer i en kommune, hvor samarbejde, netværk og involvering er stærke drivkræfter i udviklingen af de enkelte skoler og skolevæsen I Rødovre Kommune, som helhed.
  1. ledelsesmæssige opgavefordeling og indholdet af disse fastlægges endeligt, når det rette match til vores skole er fundet.

Din profil

Ingen kan alt, men vi søger en person, der kan genkende sig selv i nedenstående og vægter disse højt i sit lederskab:

Du er synlig, nærværende og skaber følgeskab via tillidsbaseret ledelse og autenticitet
  • Du er tydelig i handling og kommunikation.
  • Du har et ressourcefokuseret børne- og menneskesyn
  • Du kan agere i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag og trives med ansvar og fagligt råderum.
  • Du er udadvendt og empatisk
  • Du vil det tillidsfulde samarbejde med elever, forældre og skolens personale og møder disse med positive forventninger
  • Du har muligvis ledelseserfaring og relevant uddannelse inden for skole og ledelse

Derfor skal du vælge os
Rødovre skole er en velfungerende skole placeret i Rødovres gamle bydel.
En skole, hvor det professionelle samarbejdsklima, teamsamarbejde og forældresamarbejde vægtes højt, og som altid skal være fundamentet for en tryg og anerkendende ramme i børnenes faglige, personlige og sociale udvikling.
Skolen bygger på værdierne Fællesskab, Samarbejde og Udvikling og har et godt omdømme for at have skarpt fokus på faglighed og trivsel for alle børn.

Udover dig, som pædagogisk afdelingsleder, består skolens ledelsesteam af administrativ leder, souschef for SFO, SFO-leder, viceskoleder og skoleleder.
Et team, som vægter dialog, godt humør og er optaget af at spille hinanden gode under devisen ”Endnu bedre ledelse, frem for mere ledelse”

Vi har stort fokus på at understøtte og udvikle de faglige forpligtende fællesskaber, hvor psykologisk tryghed, høj social kapital, samhørighed og oplevelse af mestring og værdi er hjørnesten i samarbejdet blandt skolens ansatte.

Vi arbejder bl.a. med læringsportalen MinUddannelse, PLF og teknologi & innovation. Skolen er veldrevet med smartboards i alle lokaler, og eleverne på 4.-9. klassetrin har computere.

Skolen har skabt gode arbejdspladser for det pædagogiske personale, og de har fået udleveret en arbejdscomputer. Vi arbejder i årgangsteam og har fleksible arbejdstider i forhold til opgavens art.


Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk og på https://rk-roedovreskole.aula.dk/.
Du er også velkommen til at kontakte Niels Bille, skoleleder, på telefon 36 37 85 50

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 18. august 2024. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Første samtalerunde afholdes onsdag den 21. august fra kl. 13.30 og anden samtalerunde mandag d. 26. august fra kl. 13.30

Ved anden samtalerunde vil case indgå i samtalen.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087221

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet