Bliv en del af sundhedsplejen i Rødovre som administrativ medarbejder 10 timer om ugen

dato

Om jobbet
Sundhedsplejen i Rødovre Kommune søger en engageret administrativ medarbejder ca. 10 timer om ugen fordelt over flere dage.

Din profil
Vi søger dig der kan lide en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver, som f.eks.:

  • Telefonbetjening
  • Hjælpe sundhedsplejerskerne med bl.a. IT- udfordringer
  • Betale regninger
  • Indberette ferie, sygdom og raskmeldinger
  • Hjælpe med opgavefordeling ved sygdom
  • Understøtte lederen i diverse administrative opgaver
  • Bookinger i Vægtenheden
  • Fordele korrespondancebeskeder, tilflyttere/fraflytter, digital post og gravide og sende GDPR-breve til borgerne
  • Opdatere foldere, kopiere og fylde op
  • Bestille varer i Tellis
  • Bestille kalibreringer af bl.a. vægte
  • Have overblik over cykler, reparationer og service
  • Ad hoc opgaver

Derfor skal du vælge os
Sundhedsplejen i Rødovre Kommune består af 14 engagerede sundhedsplejersker og en leder. Sundhedsplejen er organiseret i Social- og Sundhedsforvaltningen, og vores arbejde er værdsat i kommunen.
Vi er kendetegnet ved at levere en høj faglig sundhedsfremmende og forebyggende indsats til alle fra graviditet til 10. klasse.

Vi er en fantastisk gruppe med høj faglighed og stort engagement.

”Vi har god plads til humor. Det giver en god stemning og energi til de mere faglige snakke – og dem er der mange af.”
Eva, ansat 10 år i Sundhedsplejen

Sundhedsplejerskerne er arbejdsomme og arbejder med spæd -og småbørn og skolebørn. Vi er mange erfarne sundhedsplejersker i gruppen, og vil sørge for at tage godt i mod dig når du starter.

”Fordi vi har fælles frokost, kender jeg alle mine kollegaer rigtig godt. Det gør, at arbejdspladsen bliver lidt mere personlig, og det hjælper mig, hvis jeg er presset.”
Gitte, ansat 17 år i Sundhedsplejen

Det er vigtigt for os, at du
  • Er dygtig til IT og kan navigere i mange IT- systemer
  • Har godt overblik over dine opgaver og følger dem til dørs
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er åben for forandringer og udvikling
  • Har kendskab til det sundhedsfaglige område
  • Er imødekommende og hjælpsom
Vi kan tilbyde dig et job med
  • Introduktion til opgaverne
  • Godt kollegaskab
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og have indflydelse på udviklingen
  • Journalsystemet Solteq Sund, KMD Opus, SBSYS/NemSag, SAPA, Tellis, Exelark, Outlook
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen til Rødovre Kommunes gruppe af søde og dygtige sundhedsplejersker.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er fast job på ca. 10 timer ugentligt med start 1. februar 2025 eller snarest derefter. Du skal være indstillet på at have mødetid kl. 8 og arbejde 2-3 dage om ugen.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte ledende sundhedsplejerske Anne Christensen på telefon 30 76 74 47
Arbejdssted: Sundhedsplejen, Tæbyvej 9, 1.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 14. januar 2025. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler den 21. januar 2025.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sundhedsplejen, Tæbyvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c9e9eec7-13f1-4d0a-b11e-322a527c4b5a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet