Bliv leder for strategi og udvikling i Rødovre Kommune

dato

Vil du være med til at styrke udviklingskraften i en stærk velfærdskommune i vækst, hvor vi løfter i fællesskab? Har du lyst til at lede et team, der arbejder på tværs af organisationen med udvikling, forandring og understøttelse af vores ledere og politikere? Og trives du med at skabe relationer og samarbejde i en kompleks hverdag? Så er du måske vores nye leder af Strategi og Udvikling i Rødovre Kommune.

Om stillingen
Strategi og Udvikling er en central enhed i Staben for Politik, Strategi og Digitalisering. I staben arbejder vi med alt fra politisk betjening til kommunikation, jura, AI, digitalisering, HR-udvikling og organisationsudvikling. Vi søger nu en dygtig leder, der kan navigere i en kompleks organisation og skabe en hverdag i et alsidigt team, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.

Du skal:

  • Lede, udvikle og skabe fælles retning for en enhed, der arbejder for og med hele organisationen.
  • Skabe stærke relationer og samarbejde – og være garant for en fælles stabsfaglighed, hvor vi forstår hverdagen i forvaltningerne og rækker ud, tænker med og stiller os til rådighed med de mange kompetencer, som Strategi og Udvikling besidder.
  • Være en nærværende leder og faglig sparringspartner, der også selv kan tage fat.
  • Understøtte udviklingsprojekter og være med til at sparke idéer og løsninger i mål.
Enheden spiller også en vigtig rolle i implementeringen af beskæftigelsesreformen og har programledelsen af styrket samarbejdet om udsatte børn og unge. Én af dine første opgaver vil være at færdiggøre den nye HR-strategi for 2026-2029. Og så skal vi have taget godt imod en ny kommunalbestyrelse, og forberedt et spændende budgetseminar.

Som leder får du ansvar for et team på ca. 10 erfarne konsulenter med forskellige baggrund og kompetencer inden for bl.a. borgerinddragelse, projektledelse, HR-udvikling, direktionsbetjening mv. Du bliver en del af et ledelsesteam på seks og refererer til stabschefen.

Hvem er du?

Vi ved, at ingen kan alt, men vi søger dig, som:
  • Er en dygtig leder, der kan navigere, kommunikere og trives i en matrix-organisation.
  • Har stærke relationelle kompetencer, blik for helheden og kan skabe følgeskab på tværs.
  • Har politisk tæft og dokumenteret erfaring med udviklingsopgaver, facilitering og organisatorisk forandring i en politisk ledet organisation.
  • Er visionær og strategisk stærk og som kan prioritere og holde overblik.
  • Arbejder struktureret, har flair for processer og skaber fremdrift – og samtidig giver plads til kreativitet og nye idéer.
  • Er nysgerrig, initiativrig og god til at finde fælles løsninger.
  • Har en relevant akademisk uddannelse.

Derfor skal du vælge os
I Rødovre Kommune tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Under overskriften Sammen om Rødovre arbejder vi målrettet for at udvikle en kommune, der er i vækst, hvor fællesskab, nærhed og ansvarlighed er grundlæggende værdier i både opgaveløsning og samarbejde.

Vi kan ikke alt, men vi er stolte af, at:
  • Vi prioriterer dialog og tværgående samarbejde.
  • Vi er nysgerrige på nye perspektiver og metoder, og vi tør træffe valg, der skaber retning og fremdrift.
  • Vi løfter i fællesskab – med hinanden og for hinanden – og vi gør det med respekt for både faglighed og forskellighed.
Når du starter hos os, vil der være et introduktionsprogram klar til dig. Du bliver en del af et tværfagligt ledernetværk, og du vil have løbende udviklingssamtaler med stabschefen.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du kan fortroligt kontakte stabschef Ingrid Melchiorsen på telefon 50 77 56 77.
Læs mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag senest onsdag 10. september 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38 og 39. Der kan indgå en case i forbindelse med samtalen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af64cdd2-68e4-48d7-acd6-840b895f911e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet