Bliv pædagog i SFO Universet på Hendriksholm skole i et kreativt og anerkendende miljø

dato

OM JOBBET

Vi søger en uddannet pædagog til vores SFO 1 på Hendriksholm skole pr. 1. august 2026, da vores kollega igennem 31 år går på pension.
Stillingen er på 37 t. pr uge, og du vil få timer både i indskolingen og i SFO, hvor der begge steder er et tæt samarbejde med den personalegruppe og det team der er tilknyttet.
I SFO Universet går der ca. 190 børn fra 0-2 årgang, og vi har dagligt åbent fra kl. 6.30-8.00 og fra 13.05-17 fredag til 16.00

DIN PROFIL

Det er lige dig vi mangler hvis:

  • du brænder for det pædagogiske arbejde.
  • du er nærværende, og har lyst til at deltage aktivt i aktiviteter med børnene.
  • du har en anerkendende tilgang med fokus på børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
  • du har gode relationskompetencer, og er god til at skabe et trygt børnemiljø
  • du er opmærksom på børnenes trivsel, og har fokus på kerneopgaven.
  • du vægter det gode samarbejde med kolleger, forældre og med skole -og SFO-ledelse.
  • du elsker at igangsætte lege, har interesse for ture ud af huset, teater eller andre sjove aktiviteter inde -og/eller ude

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med indskolings –og SFO børn.

DERFOR SKAL DU VÆLGE OS

SFO 1 Universet er en SFO, med mange gode og forskellige aktiviteter for børnene.

Vi har et godt samarbejde med forældre, et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde med kollegaer, som vi samles med på ugentlige personalemøder og teammøder.
I SFO Universet tager vores pædagogik afsæt i den anerkendende tilgang, og vores fokus er på børnenes trivsel, leg og deltagelsesmuligheder i fællesskaber.
Vi er reflekterende og arbejder løbende med vores pædagogik og faglighed.

Vi har gode inde –og ude faciliteter med mange muligheder. Vi har blandt andet en bålplads, og vi har en ”grøn” legeplads. Vi har et krea-værksted/tegnestue,
malerværksted, træværksted, teatersal, computerrum, udendørs naturværksted, legerum og en stor skolegård.
Hendriksholm SFO og skole har siden 2021 været certificeret som UNICEF rettighedsskole. Her arbejder vi i fællesskab med Rettighedsrådet, med de værdier og artikler der fremgår af FN’s Børnekonvention. Derudover er vi ”grøn skole/SFO”, hvor vi i samarbejde med friluftsrådet arbejder med skole –og SFO haver.

I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra et fælles børnesyn som lyder;
”Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab. Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste de kan. De voksne skal møde børnene dér, hvor de er”.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

I henhold til gældende overenskomst, og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Se mere på www.rk.dk eller på https://rk-hendriksholmskole.aula.dk/. Du er også velkommen til at kontakte SFO-leder Bettina Imre Hee på tlf. 36 37 84 75 eller souschef Ole Fogh Nielsen 36378453, hvis du vil høre nærmere om stillingen eller for aftale om et besøg.
Arbejdssted: SFO 1 Universet, SFO Hendriksholm, Hendriksholm Boulevard 20.

ANSØGNING

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har det senest 4. juni 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende dog senest d. 16. juni Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SFO Hendriksholm, Hendriksholms Boulevard, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6fcb9fcd-3ff4-46ce-8a22-6ddd270c9384

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet