Bliv ressourcepædagog og styrk elevers trivsel og fællesskab i Rødovre Skole's spændende læringsmiljøer

dato

Om jobbet:
Vi søger en ressourcepædagog, der kan bidrage til skolens arbejde med børnenes trivsel, skabelsen af deltagelsesmuligheder samt Lærings Fællesskaber for Alle (LFA). Det skal du i samarbejde med en dynamisk og kompetent personalegruppe omkring forebyggende, foregribende og indgribende indsatser i forbindelse med LFA.

Du skal kunne arbejde i en systemisk og narrativ ramme og understøtte strukturerede, forudsigelige læringsmiljøer og inddragende sociale fællesskaber.
Du vil blive tilknyttet skolens kompetente og velfungerende ressourceteam, som ud over dig består af tre ressourcepædagoger på fuldtid og skolens AKT-vejledere. I skal indgå i et tværprofessionelt samarbejde med skolens Pædagogiske Indsats Team (PIT), herunder bl.a. med skolens to tilknyttede psykologer.

Dine arbejdsopgaver bliver, i samarbejde med pædagoger, lærere, Pædagogisk Indsats Team (PIT) og ledelse, at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for børn med særlige behov samt fælles indsatser for klasser og grupper.
Din arbejdshverdag og samarbejder omkring børnene vil være koncentreret omkring vores indskoling i nært samarbejde med en af tre øvrige nuværende ressourcepædagoger på vores skole. Her skal du bl.a. være med til at opstarte og være medskaber vores nye tiltag, ”Hjerterummet”, som bliver et periodevis tilbud for en mindre gruppe indskolingsbørn i supplement til deres skoledag i klassefællesskabet. Du vil desuden være omkring indsatser i klasser og børnenes pausetid i samarbejde med lærere og pædagoger til gavn for børn og fællesskaberne på skolen.

Din profil
Ingen kan alt, men vi leder efter følgende:

  • har gode relationskompetencer i forhold til alle aktører, børn, unge, forældre og skolens personale
  • kan arbejde både selvstændigt og indgå i forpligtende teamsamarbejde
  • er struktureret, målrettet og opsøgende i dit arbejde
  • er god til at kommunikere på skrift i forhold til arbejdet med handleplaner, pædagogiske notater og forældrekontakt
  • kan arbejde i en omskiftelig hverdag
  • har viden og erfaring inden for både almen- og specialområdet.
Desuden er du nysgerrig, empatisk, tålmodig, og kan bevare overblikket i vanskelige situationer. Du har måske også særlige kompetencer, som kan bidrage til udvikling af skolens eksisterende indsatser.

Derfor skal du vælge os
Rødovre Skole er placeret i charmerende fysiske rammer i hjertet af det gamle Rødovre. På skolen går ca. 700 dejlige børn med dygtige lærere og pædagoger. På din kommende arbejdsplads lægger vi vægt på en god trivsel og en åben dialog.

Vores værdigrundlag er baseret på fællesskab, samarbejde og udvikling.

Vi vægter det professionelle samarbejdsklima, teamsamarbejdet og forældresamarbejdet højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk og på https://rk-roedovreskole.aula.dk/.
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 36 37 85 50

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 19. juni. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 24. juni

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/067e400d-ef78-45f7-9137-e84eba1a4ad8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet