Vi står over for et generationsskifte – vil du være med til at sætte dit præg på retningen for en afdeling som vores nye SSA?
Hvis du får energi af at gøre noget godt for andre og bruge din faglighed på noget vigtigt, og hvis du vil være med til at skabe en meningsfuld hverdag for beboerne på Dorthe Mariehjemmet, så læs endelig med her.
Dorthe Mariehjemmet er et selvejende plejehjem i Rødovre, som består af seks afdelinger fordelt på tre etager med i alt 90 beboere. Vores plejehjem er bygget på fem vigtige værdier: værdighed, nærvær, faglighed, glæde, rummelighed.
Personalet består af forskellige grupper, og i plejen har vi social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever, ufaglærte plejemedhjælpere, sygeplejersker og to afdelingsledere.
Vi står lige nu over for et generationsskifte, og derfor leder vi efter en dygtig social- og sundhedsassistent, som har lyst til at være med til at sætte sit præg på retningen for en af vores afdelinger – en superspændende mulighed i vores øjne.
Vi søger en kollega, der:
- Er dygtig til sit fag og brænder for det
- Har overblik, empati og gode samarbejdsevner
- Kan sikre, at beboerne får den bedst tænkelige omsorg og pleje hver dag og i alle døgnets timer
Som en del af vores hus får du:
- En god hverdag med glæde og smil, selvom vi tager vores opgave seriøst
- Mulighed for at arbejde rehabiliterende med personcentreret omsorg
- Et trygt arbejdsmiljø med fokus på refleksion og læring
- En meningsfuld hverdag for beboere, deres familier og for os selv som ansatte
Hvis du synes, det lyder som noget for dig at være en del af, er du velkommen til at sende os en ansøgning eller blot kontakte os for yderligere information.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Pernille Sternberg på telefon 21 68 34 56 eller på mail pers@mariehjem.dk.
Stillingen er en dagvagtstilling på 32-37 timer om ugen alt efter, hvad du ønsker.
Der er vagt hver 3. weekend.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og samtaler holdes løbende.
Ansøgning sendes til afdelingsleder Pernille Sternberg på mail: pers@mariehjem.dk.
Husk at skrive titel og stilling i emnefeltet, når du sender din ansøgning.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning skriver, hvorfor du vil være en del af vores hus, og hvad vi kan forvente af dig.
Vi glæder os til at høre fra dig og høre, hvordan du kan bidrage positivt til vores plejehjem.
Du er mere end velkommen til at gå ind på www.dorthe.mariehjem.dk og blive meget klogere på vores hus.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dorthe Mariehjemmet, Rødovrevej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19d6d9b6-095f-4b7a-b715-582cce5c8127