Bliv socialrådgiver eller sagsbehandler i Rødovre Kommune: Fast stilling og barselsvikariat ledige

dato

Vi søger til en fast stilling og et barselsvikariat.

Om jobbet
Kontanthjælpsområdet søger to socialrådgiver, en socialformidler eller en erfaren sagsbehandler. Den ene stilling er en fast 37 timers stilling og den anden stilling er et barselsvikariat.

Du skal vurdere om borgerne kan få uddannelseshjælp/kontanthjælp, revalideringsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejsesydelse. Derudover skal du behandle ansøgninger om enkeltydelser, vurdere/beregne sanktioner, foretage den løbende opfølgning og give råd/vejledning.

Som andre kommuner er vi i gang med, at forberede os til den kommende kontanthjælpsreform, hvor vi er kommet igennem alle opgaverne og har modtaget undervisning i de kommende lovændringer.

Din profil
Ligesom os mener du det er vigtigt at alle borgere får udbetalt korrekt ydelse til tiden. Jobbet kræver kendskab til lovgivningen og især, at du har erfaring i arbejdet med myndighedsafgørelser. Vi forventer derudover, at du har erfaring med behandling af uddannelseshjælp/kontanthjælp, enkeltydelser og sanktionsregler. Du er indstillet på, at varetage de administrative opgaver i sagsbehandlingen, er systematisk og har ordenssans.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har sat dig ind i de kommende ændringer i forbindelse med kontanthjælpsreformen.

Derfor skal du vælge os
Økonomisk team er en del af Social, Familie og Borgerservice. Teamet har ni sagsbehandlere.

Vi tilbyder;

  • Gode kollegaer med stor respekt og anerkendelse af hinandens forskellighed og faglighed
  • Et trygt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Stor åbenhed, nysgerrighed og kollegial støtte
  • Kage om torsdagen.

I Rødovre Kommune arbejder vi ud fra Sammen med borgeren. Det betyder, at vi vægter samarbejdet med borgeren højt, hvor løsninger og støtte skabes i tæt samarbejde med borgeren. Derudover er vi afhængige af det gode tværfaglige samarbejde, da vi har erfaret, at det er der vi bedst lykkes.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at teamchef Jannie Lund telefon 3076 7363, faglig koordinator Pia Friis 3637 7000, socialrådgiver Louise Riel 3637 7000 og sagsbehandler Sille Hammershøy Riis 3637 7000.

Arbejdssted: Social- og Borgerservice, hvor Økonomisk team er placeret i Jobcentret Else Sørensens vej 1, 2610 Rødovre.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den 26. juni 2025. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Ansættelsessamtaler holdes i uge 27

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Økonomiteam kontanthjælp, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0e9e9a57-ce19-4c21-963a-e2cc01d9b2fa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet