Bliv tekniker i GreenMind (Rødovre)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv Tekniker i GreenMind (Rødovre)

Elsker du elektronik og teknik i alle former? Eller har du interesse for bæredygtighed eller elektronik? Så er GreenMind helt sikkert det rette sted for dig! 🌱 Hos os kommer du til at få en spændende karriere, hvor din faglige og personlige udvikling er i fokus. Boost din karriere hos os, og kom med ombord i GreenMind Rødovre.


Hvem er GreenMind?

Vi har en mission om at gøre Danmark grønnere. Vi køber og sælger brugt, men istandsat elektronik - særligt smartphones, tablets og laptops. Vi tilbyder også reparationer i vores butikker. Med andre ord, ønsker vi at forlænge levetiden på elektronik, og gøre op med “brug-og-smid-væk kulturen”, ved at være det grønne alternativ. På den måde er vi med til at sætte vores aftryk på den grønne dagsorden. Udover vores webshop (www.greenmind.dk), er vi en landsdækkende detailkæde med 14 butikker fordelt over hele Danmark, og én butik i Malmø, Sverige.


Din karriere hos GreenMind

Du bliver en del af et stærkt team i GreenMind Rødovre, hvor fællesskab og arbejdsglæde prioriteres højt. Som tekniker hos GreenMind vil dine primære arbejdsopgaver være at reparere smartphones og tablets, men dagligdagen vil også byde på support til butikkens kunder. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med reparationer af iPads og iPhones og vi forventer, at du har en stor interesse for elektronik og teknik. 


Hvem er du?

  • Du er god til at holde overblikket, og er fokuseret på at levere en god, professionel service – hver gang 

  • Du er selvstændigt tænkende, og kan træffe beslutninger uden at være under konstant vejledning .

  • Du er servicemindet i din kundekontakt, og er ansvarsbevidst samt mødestabil

  • Det er vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at lære både om elektronik, men også om hvordan du kan blive en endnu bedre tekniker. 

  • Som person er du selvstændig, imødekommende, pligtopfyldende og god at arbejde sammen med.

  • Du synes, at det er fedt at arbejde et sted, hvor der er omtanke for miljøet.


Vi forventer ikke, at du allerede er verdensmester indenfor elektronik. Det vigtigste er, at du finder det spændende og har lyst til at lære mere og udvikle dig. Resten skal vi nok hjælpe dig med 😉

Hvorfor blive sælger hos GreenMind?

  • Når du starter, klæder vi dig på gennem et grundigt onboarding forløb i vores forretning

  • Du får en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til alle. Arbejdsglæde er en prioritet.

  • Du får en arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der altid er noget at give sig i kast med, og hvor to dage aldrig er ens. 

  • Ikke for at prale, men du får altså verdens bedste kollegaer!

  • Der er god mulighed for at videreudvikle din karriere hos os.📈

Praktiske oplysninger:

  • Arbejdssted: Rødovre Centrum 1C, Butiksnummer: 164, 2610 Rødovre
  • Timeantal: Fuldtid (37,5 timer om ugen)
  • Arbejdstid: Arbejdstiden placeres i tidsrummet 10 - 19 (Mandag - søndag)
  • Løn: Efter kvalifikationer 
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Har vi fanget din interesse?
Hvis du kan se dig selv som vores nye tekniker, så send din ansøgning allerede i dag. Fortæl os, hvem du er, og hvorfor du vil være tekniker hos os. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.  

Vi glæder os til at lære dig at kende!💚

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GreenMind, Brudelysvej 23, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet