Bliv vagtplanlægger på Engskrænten og skab struktur i en dynamisk hverdag

dato

Er du typen, der får puslespillet til at gå op, selv når der mangler et par brikker?
Kan du skabe overblik i en travl hverdag, holde styr på mange bolde i luften og samtidig sikre, at både medarbejdere og ledere ved, hvad planen er? Trives du med struktur, samarbejde og god planlægning? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye vagtplanlægger på Engskrænten.
Som vagtplanlægger bliver du en nøgleperson i vores daglige drift. Du får ansvaret for vagtplanlægningen og arbejder tæt sammen med afdelingslederne om at skabe stabile rammer, gode arbejdsforhold og en hverdag, der hænger sammen for både beboere og medarbejdere.
Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet:

  • Udarbejdelse af vagtplaner, grundrul og ferieplanlægning
  • Overblik over FO-dage, afspadsering, ferie, normtider mv. og planlægning ud fra disse
  • Koordinering af vikarvagter, vagtændringer og øvrige tilpasninger
  • Planlægning af temadage, kurser og andre aktiviteter
  • Registrering af afvigelser og relevante ændringer
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver
Du bliver en del af et tæt samarbejde med afdelingsledere, administrationen, ledergruppen og naturligvis medarbejderne i plejen. Kort sagt: Du bliver en vigtig medspiller i at få hverdagen til at fungere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med planlægning og koordinering, men din uddannelsesbaggrund kan være mange ting. Måske kommer du fra det sundhedsfaglige område, måske fra administration eller HR. Det vigtigste er, at du trives med struktur, mennesker og komplekse planlægningsopgaver.
Vi ser gerne, at du:
  • Har erfaring med vagtplanlægning, gerne i KMD Vagtplan
  • Har kendskab til overenskomster og arbejdstidsaftaler på FOA-området
  • Har indsigt i ældreområdet og forståelse for driften på et plejecenter
  • Er fortrolig med IT-systemer
  • Har gode administrative kompetencer og kan kommunikere klart og professionelt
Som person er du:
  • Analytisk og strategisk med blik for både helheden og detaljerne
  • Selvstændig, struktureret og ansvarlig
  • God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Rolig, løsningsorienteret og ikke bange for at tage fat, når plan A pludselig bliver til plan B
Velkommen til Engskrænten
Engskrænten er et plejehjem med 57 plejeboliger centralt i Rødovre. Her er vi omkring 60 medarbejdere samt et internt vikarkorps, elever m.fl., som sammen skaber trygge og gode rammer for vores beboere.
Hos os får du:
  • Mulighed for at sætte dit præg på organisationen
  • En mangfoldig arbejdsplads med fokus på fællesskab og trivsel
  • En arbejdsplads med et godt omdømme
  • En organisation i udvikling med plads til idéer og forbedringer
Stillingen er på 25-30 timer om ugen efter dine ønsker og behov. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 7.30 og 16.00 efter aftale.
Ansættelsessamtaler bliver den 23-9-2026 mellem kl 9.00-15.00
Tiltrædelse: 1. november 2026

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Social- og Sundhedsforvaltningen, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fd665be4-4627-4032-b354-8d13f49f90b9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler