BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Centerchef med overblik og drive til headspace Rødovre og Hvidovre
headspace Rødovre og headspace Hvidovre søger en ny centerchef, og vi leder efter dig, der virkelig brænder for unges trivsel og for at være en del af et vigtigt sundhedsfremmende tilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. I rollen som centerchef vil du ikke kun sætte retningen for vores centre, men også lede et dedikeret team af lønnede medarbejdere og engagerede frivillige.
Du vil have ansvaret for at styrke og udvikle vores samarbejde med kommunerne og andre vigtige partnere. Din evne til at opbygge og pleje relationer vil være afgørende for at sikre en helhedsorienteret indsats, der imødekommer behovene hos de børn og unge, der dagligt besøger headspace.
Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og være en del af vores dedikerede team, så læs videre for at få mere information om stillingen og hvordan du kan ansøge.
Et job med mening
headspace har gennem de sidste 10 år været nogen at tale med for børn og unge i hele landet. Og i alle 10 år har vi kæmpet en daglig kamp for at sætte børn og unges mentale trivsel øverst på dagsordenen. Vi arbejder i et unikt tværsektorielt samarbejde med kommuner og regioner til gavn for den enkelte unge, der kommer til os for hjælp. Vi tilbyder et fortroligt rum, hvor børn og unge i aldersgruppen 12-25 år anonymt kan få nogen at tale med og samtidig hurtigt kan brobygges videre, hvis vi ser behov for andre kræfter. En af de bærende værdier er, at vi møder børn og unge med positive forventninger og på deres egne præmisser. Vi er i dag til stede i 30 byer landet over.
Primære ansvarsområder
- Du bliver leder for 4 faglige ungerådgivere og omkring 20-30 frivillige. Du skal desuden arbejde tæt sammen med fremskudte kommunale medarbejdere, som er tilknyttet headspace.
- Udvikling af centeret, så endnu flere unge og samarbejdspartnere kender til headspace.
- Implementere nye initiativer drevet af headspace Danmark.
- Opbygge og fastholde et lokalt netværk med kommunale nøglepersoner, relevante kontakter i det øvrige civilsamfund, private virksomheder samt andre relevante lokale aktører. Som altid i headspace går vi efter tværsektorielle løsninger med fokus på sundhedsfremme og tidlig forebyggelse.
- Samarbejde og koordinering med headspace Danmarks sekretariatet i København.
Om dig som centerchef
Vi søger en leder, der med sit store engagement og netværk kan opstarte og drifte headspace i Rødovre og Hvidovre til gavn for børn og unge i begge kommuner.
Det kræver, at du:
- har dokumenteret ledererfaring - og en relevant uddannelsesmæssig baggrund, er visionær og ser det som en spændende udfordring at få lønnede ansatte og de mange frivillige medarbejdere til at spille sammen i hverdagen. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejdet med frivillige
- har solid erfaring med børn og unge og de udfordringer, de har i dagens Danmark
- har et godt netværk i forhold til civilsamfundstilbud, kommunale aktører mv. Et godt lokalt netværk vil være et plus, men er ikke et krav.
- har naturlig gennemslagskraft og formår at kommunikere budskaber på alle niveauer
- har overblik, ideerne, lysten og evnerne til på sigt at sikre stabil drift af centeret i en nytænkende organisation, der vender kendte tankesæt på hovedet og afprøver nye samarbejdsmetoder og koncepter og samtidig holder fast i grundstenene i headspace
- er indstillet på fleksible arbejdstider og lejlighedsvis weekendarbejde
- har lyst til at blive en del af en national ledergruppe af centerchefer, der visionært sætter retningen for headspace i samarbejde med sekretariatet i headspace Danmark.
Du kan forvente at overtage ledelsen af endnu et headspace-center på sigt.
Ved spørgsmål til stillingen, ring til national rådgivningschef Christian Lund fredag den 1. marts i tidsrummet 09.00-12.00 eller torsdag den 7. marts i tidsrummet 11.00-15.00 på telefon 5361 0385.
Løn- og ansættelsesforhold
- Skæve arbejdstider samt nogen rejseaktivitet må forventes.
- Løn forhandles individuelt.
- Tiltrædelse er snarest muligt.
Ansøgningsfristen er fredag den 8. marts 2024 kl. 12.00.
Send din ansøgning inkl. CV og eksamensbeviser.
For ansøgere, der indkaldes til samtale, bedes der fremsendt aktuel indhentet straffeattest, og der vil blive indhentet børneattest.
Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11 i København, og anden runde afholdes i uge 12 i Rødovre. Du skal være indstillet på at løse en hjemmeopgave, hvis du går videre til anden samtale. Vi dækker dine evt. transportudgifter.
Om headspace
headspace Danmark arbejder for, at unge mellem 12-25 år hurtigt skal have mulighed for at få hjælp og støtte til problemer, de måtte have, og dermed komme tilbage på sporet af deres eget liv igen.
Der er tale om et initiativ med mere end 10 års erfaring, der favner både professionelle og frivillige i et nytænkende arbejdsfællesskab, som skal hjælpe de unge på deres egne præmisser. Vi har de første 10 år haft samtaler med mere end 80.000 børn og unge og været i kontakt med mere end 300.000 børn og unge i forbindelse med oplæg på skoler, ungdomsuddannelser mv. landet over.
Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside: www.headspace.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
headspace Rødovre, Tårnvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998139