Dagvagt til Plejehjemmet Ørbygård i Rødovre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og ønsker du at gøre en forskel i hverdagen?
Se så her!

Om jobbet

Du vil som uddannet social- og sundhedsassistent i samarbejde med de øvrige social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere planlægge og udføre sygepleje til 17 beboere, som alle er sårbare med multisygdom og med varierende funktionsniveau.

Gruppen af social- og sundhedsassistenter varetager de mest komplekse forløb og har en koordinerende rolle, som får dagen til at blive god for alle.
Du vil blive er kontaktperson for flere beboere og medicinansvarlig for 8-10 beboere.
Lægekontakt og stuegang varetages selvstændigt efter oplæring, og der er tæt sparring med husets 4 sygeplejersker.
Beboerne befinder sig meget sammen i dagligstuen, hvor medarbejderne gerne opholder sig sammen med beboerne.
Social- og sundhedsassistenterne varetager indflytningsforløb og terminale forløb efter oplæring og med sparring fra husets sygeplejersker og afdelingsledere.

Din profil
Du er uddannet som social- og sundhedsassistent, og der ud over er det vigtigt, at du

  • har gode sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer
  • har kendskab til aldring og aldersbetingede udfordringer
  • har erfaring med medicinske sygdomme, demens, senhjerneskader og/eller udviklingshæmning
  • har erfaring med at håndtere akutte situationer som fx indlæggelse
  • taler, forstår og skriver dansk
  • er it-bruger og har gerne talent for på sigt at blive ”superbruger” i CURA-systemet.

Som person er det vigtigt, at du
  • er anerkendende, tålmodig og empatisk i relationen med beboerne, kollegaer og pårørende
  • er fleksibel og selvstændig, og sætter pris på at yde det bedste for beboerne
  • kan være rollemodel
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø, også i en travl hverdag
  • har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
  • ønsker at være med til at skabe et godt beboerliv for alle, uanset de udfordringer, der måtte være for den enkelte.


Derfor skal du vælge os

Ørbygård er et plejehjem med 82 plejeboliger, Vi er beliggende centralt i Rødovre, tæt ved grønne områder og god offentlig transport. Vi har dejlige indendørs- og udendørsfaciliteter, for både beboere og personale.

Vi kan særligt tilbyde
  • en mangfoldig arbejdsplads med fokus på tillid, ordentlighed og respekt for den enkelte
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor faglighed og kompetenceudvikling vægtes højt
  • et spændende og meningsfuldt arbejde
  • introperiode og mentorordning
  • en organisation, som du kan være med til at sætte dit præg på.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dagvagt med timeantal 32-37 timer efter aftale
Weekendvagt hver 3. weekend samt 4 ekstra weekendvagter årligt
Løn efter gældende overenskomst og forhandling med FOA
Mulighed for at erhverve specialfunktioner som fx. elevansvarlig eller ansvarshavende social- og sundhedsassistent.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på https://www.rk.dk/pl-oerbygaard/ eller www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 36 37 78 00 for at høre nærmere.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 18. februar, og du søger ved at klikke på knappen ”søg job”, hvor du vedhæfter ansøgning og relevante bilag.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning nu.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Social- og Sundhedsforvaltningen, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984610

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet