Drømmer du om et job, hvor du kan kombinere din passion for at hjælpe andre med et skarpt servicegen? Så vil vi gerne have fingrene i dig – og helst nu!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du store ambitioner, brænder du for at give andre en god oplevelse, og er du problemløser med et smil på læben? Så er ParkZone måske din næste arbejdsplads. Vi udvider nemlig vores kundeservice-team. 
 
Hos os er du mere end bare en medarbejder – du er en vidensbank
I ParkZone er ambitionerne tårnhøje, og det går ikke stille for sig. Vi leder derfor efter dig, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er travlt – dog aldrig på bekostning af et godt grin ved kaffemaskinen eller over et stykke kage i køkkenet.

Du motiveres af at være en del af et team, hvor der løftes i flok, og hvor der er fart over feltet. Det kommer dog ikke før vores sammenhold, hvor en uformel tone og godt humør er højt på dagsordenen. Og ser du dig selv som serviceminded, ansvarlig og en team player? Så er du af den kaliber, som vi allerede har og ønsker os flere af i teamet.  
 
Arbejdsopgaverne kalder på et stort servicegen 
Vi forventer, at du allerede er erfaren med kundeeralerede opgaver fra tidligere stillinger og kan møde alle henvendelser i øjenhøjde. Også dem, der er lidt mere udfordrende – for dem har vi også.  
 
Din hverdag bliver bl.a. at 

  • Besvare opkald og mails 
  • Dialog med grundejere og kunder
  • Oprette og vedligeholde abonnementer 
  • Kommunikere på dansk – og indimellem hjælpe på engelsk
  • Yde effektiv og hurtig service sammen med dine kolleger 

Vi forventer, at du har erfaring fra servicefaget eller kundevendte jobs. Derudover er du imødekommende af natur og kan smile gennem telefonen. Vi ser også gerne, at du: 
  • Er omstillingsparat, serviceminded og proaktiv
  • Er velformuleret i skrift og tale på dansk – og er villig til at svare på engelsk, hvis der er behov 
  • Griber boldene, mens de stadig hænger i luften 
  • Arbejder selvstændigt og spiller dine kolleger i teamet gode 

Din nye arbejdsplads tilbyder ansvar og indflydelse 
Som vores nye kollega bliver du en del af en virksomhed, der først og fremmest er ambitiøs, har klare vækstmål og er økonomisk velfunderet.  
 
Hos ParkZone har vi et godt og åbent arbejdsmiljø, der er præget af en uformel omgangstone i et professionelt miljø, hvor dine kolleger er engagerede og motiverede og alle arbejder ud fra samme værdier. Vi måler på arbejdsmiljø og tilbyder også mulighed for faglig og personlig udvikling med onlineuddannelse. 
 
Når du starter, får du en god onboarding med oplæring og uddannelse i ParkZones processer og systemer. Vi tilbyder fast løn inkl. pension, og lønnen forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer. 
 
Du får din hverdag på vores skønne hovedkontor i Rødovre. Vi har en personaleforening, er gode til at hygge os sammen, is i fryseren, når det er varmt, god kaffe og frugtordning. Og som en bonus får du ca. 60 nysgerrige og passionerede kolleger på kontoret – og mere end 100 på tværs af hele landet. 
 
Vi vil gerne udvide teamet hurtigst muligt – så søg med det samme eller senest den 15. maj. Vi screener og indkalder løbende til samtaler.  

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ParkZone A/S, Valhøjs Alle 174-176, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036974

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet