Dygtig generalist til arbejdet med informationssikkerhed i Miljøministeriets departement

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du struktureret, grundig og god til at bevare det store overblik? Er du god til at sætte dig ind i komplekse, til tider tekniske problemstillinger og formidle dem til andre? Er du ambitiøs, og vil du være en del af en organisation, som arbejder for et bedre miljø og vildere natur? Så er det måske dig, vi søger til at drive arbejdet med informationssikkerhed i Miljøministeriets departements kontor for Økonomi, digitalisering og service.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
I kontoret for Økonomi, digitalisering og service er der en stilling ledig i kontorets team for it og digitalisering. Teamet består af i alt syv dedikerede medarbejdere med forskellig baggrund, og du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling.

Team it og digitalisering har ansvaret for departementets digitale udvikling, herunder drift og udvikling af departementets it-portefølje (herunder ESDH), informationssikkerhed, it-tilsyn med ministeriets styrelser, brug af ny teknologi i huset samt koncernsamarbejde inden for it og digitalisering.

Du vil således være ansvarlig for ministeriets opfyldelse af fællesstatslige informationssikkerhedsstandarder og du vil skulle medvirke til implementering af EU-sikkerhedsdirektiver i ministeriet.

Endelig vil du være med til at håndtere Miljøministeriets beredskabssamarbejde - både internt i departementet, tværministerielt og i relation til vores styrelser.

Der kan desuden være overlap til ministeriets indsats på den digitaliseringspolitiske dagsorden.

Vores forventninger til dig
Du har interesse for og gerne erfaring med informations- og cybersikkerhed, og forstår at informere og motivere dine kolleger til at tage it-sikkerhed alvorligt. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation, hvor du f.eks. har arbejdet med projektledelse eller informationssikkerhed, offentlig digitalisering og minister- og sekretariatsbetjening, men du kan også være nyuddannet.

Derudover lægger vi særligt vægt på, at:

  • Du har stærke generalistkompetencer. Du har eksempelvis en samfundsvidenskabelig uddannelse, men vigtigst er, at du har mod på at kaste dig over mange typer af opgaver.
  • Du er god til at styre processer og tager ansvar. Du er velstruktureret og vedholdende, bevarer overblikket, har godt styr på dine opgaver og processer, som du følger helt til dørs.
  • Du er god til at formidle komplekse problemstillinger og forstår at kommunikere tillidsfuldt med andre fagligheder end din egen.
  • Endelig har du erfaring med eller interesse for digitalisering og anvendelse af teknologi i den offentlige sektor.
Vi kan tilbyde
Vi tilbyder et interessant og udviklende arbejde, hvor du får stor mulighed for at få udviklet dine kompetencer i krydsfeltet mellem it og forretning.

I vores kontor får du gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og fagligt kompetente kollegaer. Vi lægger stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø med vægt på godt samarbejde, engagement og holdånd. Det karakteriserer dine kommende kollegaer, at de er ambitiøse og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, på et højt fagligt niveau, og hvor resultaterne har betydning for samfundet.

Hvem er vi?
Stillingen er placeret i kontoret Økonomi, digitalisering og service. Kontoret består af ca. 30 dygtige medarbejdere, der spænder vidt fra økonomer, generalister og it-uddannede til HK’ere og servicemedarbejdere og to kontorchefer.

Dine ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være som fuldmægtig eller specialkonsulent og er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er departementet, Frederiksholms Kanal 26, København K.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte teamleder Jesper Nør Kjeldsen tlf. 20335935 eller kontorchef Anna Sophie Wiese tlf. 41 73 12 66 for mere baggrund om stillingen.

Du kan læse mere om Miljøministeriets departement her https://mim.dk/ministeriet/.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og relevant dokumentation (CV, karakterer fra bachelor- og kandidatuddannelse og eventuelle referencer) senest søndag den 20. august 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Indkaldes du til ansættelsessamtale, vil du forud for samtalen skulle løse en opgave.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljøministeriets Departementet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171240&DepartmentId=8015&MediaId=3653&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet