Ellepilen søger pædagog til vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er det vigtigt for dig at være en god kollega? Og motiveres du af faglig sparring og udvikling af din pædagogiske praksis? Så søg hos os.

Vi søger en pædagog til vuggestuen i Ellepilen 1. september eller hurtigst muligt. Hos os får du dygtige kolleger, medindflydelse og faglige udviklingsmuligheder.

Du skal være med til at sikre arbejdsfællesskabet til glæde for børnene
Hos os arbejder vi målrettet med at skabe gode rammer for kerneopgaven, som er at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Det arbejde starter med et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder og pædagogisk nytænkning. Derfor skal du være åben for sparring og være samarbejdsorienteret i din tilgang til arbejdet.

Det forventer vi af dig
Du skal være uddannet pædagog, men det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med vuggestuelivet, du skal blot have mod og lyst til arbejdet, så skal vi nok klæde dig på!

Det er ligeledes vigtigt, at du har lyst til at lære og udvikle dine pædagogiske færdigheder i arbejdet omkring vuggestuealderen og give børnene tilværelseskompetencer.

Du skal kunne tage medansvar for børnene og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde. Du skal kunne undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne.

Om Ellepilen
Vi er en stor institution som ligger på tre matrikler med seks vuggestue grupper og tre børnehave teams. Vores børn er i alderen 0-6 år. Vi har 78 dejlige vuggestuebørn, 100 skønne børnehavebørn tilknyttet, en personalegruppe på 42 medarbejdere og to pædagogiske ledere. Vores åbningstid er mandag-fredag fra kl. 06:45-17:00.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på at skabe et positivt miljø for børns trivsel og udvikling.
  • Et sted, hvor der er kultur for faglig opkvalificering, eksempelvis at blive uddannet i Low arousal-tilgangen, og sammen med kollegaer komme på kurser omkring sprog, samspil og udelivspædagogik.
  • En kultur, hvor vi holder hinanden oppe på refleksionens magi på ressourcesynet, så vores relationskompetence fastholdes og forbedres.
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på fagligheden og følger den på tværs af vuggestue og børnehave.
  • En arbejdsplads, hvor vi målrettet har fokus på at skærme og beskytte tiden med børnene. Det skal give mening, når de voksne går fra til andet.
Du får tværfaglighed i øjenhøjde, gode kolleger i børnehøjde, en ledelse som har øje på høj faglighed og arbejdsfællesskabet. Vores fokusområder er primært udeliv/natur, sprog, leg og børnefællesskaber.

Vi vægter mangfoldigheden højt, så kan du noget særligt eller har interesse for leg og legezoner, udeliv, musik og bevægelse eller noget helt andet, så har vi gode rammer til det.

Alle er ansat i Ellepilens arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet er kodeordet for at lykkes med kerneopgaven. Personalet har sammen med ledelsen defineret kerneopgaven i Ellepilen som følgende: Børnene i Ellepilen skal lære at tro på sig selv, egen kunnen og have lyst til deltagelse i fællesskabet, hvor målet er at blive en ressourcestærk samfundsborger.

Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål inden du søger, er du velkommen til at ringe eller lave en aftale om at kigge forbi. De pædagogiske ledere Julie Jankvist og Carsten Møller kan kontaktes på 3617 6615 (kontor). Du kan også med fordel kigge nærmere på vores hjemmeside; www.ellepilen-kk.aula.dk

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest tirsdag den 8. august 2023
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193439&DepartmentId=20080&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880853

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet