Engageret konsultationssygeplejerske til velfungerende lægeklinik i Rødovre

dato

Har du lyst til at blive en del af et velfungerende lægehus i Rødovre, hvor du både kan bruge din faglighed og

udvikle dig som sygeplejerske?

Så søger vi en dygtig og engageret konsultationssygeplejerske til vores klinik. 

Vi er en praksis beliggende i en charmerende ældre villa på Rødovrevej med ca. 3.400

tilknyttede patienter og mange af dem gennem flere generationer. I klinikken arbejder 2 faste læger, 1 lægevikar, 2

sygeplejersker, 1–2 uddannelseslæger og et hold af 4 medicinstuderende. 

Du får en varieret arbejdsdag med både telefonvisitation og selvstændige konsultationer.

Konsultationerne vil blandt andet indeholde årsstatus og opfølgning vedr. hypertension, KOL, stofskifte og

osteoporose. Derudover børneundersøgelser, akutte patienter, blodprøvetagning, vaccinationer og sårpleje.

Du kan forvente en grundig introduktion afhængig af kompetencer og erfaring.

 Der vil også være opgaver af administrativ karakter f.eks. besvarelse af mails fra patienter

og hjemmeplejen, håndtering af blodprøvesvar samt praktiske opgaver som varebestilling,

oprydning og opfyldning.

Dine daglige opgaver indebærer en høj grad af selvstændighed og der vil samtidig være

mulighed for sparring med sygeplejerskekollega og læger.

 

Vi søger dig som:

- Helst har erfaring fra almen praksis.

- Kan holde hovedet koldt i et travlt miljø med mange forskellige opgaver.

- Er venlig, imødekommende og hjælpsom og sætter pris på tæt patientkontakt.

- Arbejder selvstændigt, struktureret og med godt overblik.

- Har lyst til at udvikle dig i rollen som konsultationssygeplejerske.

Har du ikke erfaring fra almen praksis, men relevant baggrund og lyst til at lære nyt, er du

også velkommen til at søge.

 

Vi tilbyder:

- 32 timers arbejdsuge fordelt på 4–5 dage

- Faste arbejdstider – ingen vagter eller weekendarbejde

- Oplæring efter behov

- Løn efter gældende overenskomst

- En arbejdsplads med gode kollegaer, høj faglighed og et trygt miljø

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt men senest den 11. januar.

Send en samlet PDF indeholdende en motiveret ansøgning (maks. 1 side) og et CV

(maks. 1 side). Der skal ikke vedlægges kursusbeviser, eksamensbeviser eller autorisationsbevis.

 

Ansøgningen sendes til annemette@roedovrevej384.dk

Samtaler forventes gennemført den 14. og 21. januar 2026.

Forventet start 1. april 2026.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Venlig hilsen

Anne Mette Nagel Larsen og Marie Toft Hagstrøm

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Rødovrevej Lægehus I/S, Rødovrevej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b3fb1ebf-849f-4d21-aa50-6b2d7fcc80ed

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet