Engageret lærer søges til inkluderende læringsfællesskab på Dagskolen, barselsvikariat 2025/2026

dato

Dagskolen på Ungecenter2610 søger en relationskompetent og fagligt dygtig lærer, som brænder for at skabe inkluderende læringsfællesskaber for elever i 8. og 9. klasse med fokus på dansk. Stillingen er et fuldtids barselsvikariat i hele skoleåret 2025/2026.
Vores elever er en mangfoldig flok, der har brug for voksne, som både kan rumme, når energien er meget høj, og når der er brug for støtte for at åbne op mod verden.

Du skal undervise i dansk og være parat til at kunne føre elever med læringsudfordringer til afgangsprøve. Du skal kunne tænke undervisning på en bred og kreativ måde med fokus på, hvad der motiverer og involverer den enkelte elev.

Vi er en Dagskole under Ungdomsskolelovens mulighed for heltidsundervisning med i alt 24 elever fordelt på 8. og 9. klasse, og det betyder, at vi er et tilbud til de elever, der af en eller flere grunde har haft det svært i den sammenhæng, de kommer fra. Vi tror på, at vi kan lave en skole, hvor alle børn og unge kan lære alt det, de skal under de rigtige rammer.

De voksne på Dagskolen har et tæt samarbejde om og med klasserne. Undervisningen tilrettelægges i vid udstrækning individuelt i forhold til den enkelte elevs samlede situation.

Vi forventer, at du fagligt:

* har erfaring med - eller hurtigt kan sætte dig ind i - redskaber og værdigrundlag i low arousal pædagogik.
* forstår vigtigheden af alsidig og differentieret undervisning - herunder temadage ud af huset
* har lyst til og erfaringer med arbejdet med en elevsammensætning præget af komplekse udfordringer og livssituationer
* har erfaring med eller interesse for socialpædagogisk arbejde

Personligt:

* dit børne- og menneskesyn tager udgangspunkt i, at alle gør det godt, når de kan
* du er opmærksom på dine egne styrker og svagheder og bevidst om, at arbejdet med vores elevgruppe kan udfordre begge dele
* du er fleksibel, initiativrig, kreativ, engageret og i besiddelse af en sund humoristisk sans
* du er bevidst om, at arbejdet med vores elevgruppe kræver en stærk relationskompetence
* du ser det som en selvfølge at indgå i og bidrage til respektfuldt samarbejde med både kolleger, elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere
* du er robust
* du har øje for de små succeser i dagligdagen
* du udviser en autentisk interesse for elevernes ungdomsliv i og uden for skolen

Vi tilbyder til gengæld et job:

* hvor du følger eleverne tæt og har mulighed for at engagere dig i både deres læring og deres trivsel
* hvor rammerne kræver engagement og kreativitet i planlægningen og udførelsen af undervisningen
* hvor ikke mange dage og uger er ens
* i et alsidigt ungecenter, som også rummer Rødovre kommunes 10. klasser, fritidsundervisning og grundskolevejledning
* hvor samarbejdsklimaet er præget af tillid og respekt

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jeanett Steen Thomsen på telefon 30 76 85 25 eller læse om os på www.ung2610.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 12. maj 2025, og vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 22. maj 2025 i tidsrummet 14.30 - 17.30.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ungecenter2610, Nørrekær, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/74b63f54-6a4f-4f11-9e9e-7247b14d0249

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet