Engageret matematik- og naturfagslærer søges til Nyager Skole's udskolingsteam

dato

Om jobbet
På Nyager Skole søger vi hurtigst muligt en engageret og initiativrig uddannet matematik- og naturfagslærer, der har lyst til at være en del af et stærkt, fagligt fællesskab i udskolingen.

Vi er en skole med mange muligheder for at fordybe sig i lige det, der giver mening for dig.
I stillingen ligger der, udover matematik og naturfag, også to-voksentimer i matematik. Med andre ord får du gode muligheder for at arbejde tæt sammen med andre matematik- og naturfagslærere. Der er også mulighed for at arbejde med et lokalt valgfag, hvor du kan sætte dit eget præg.

Vi glæder os til at høre fra dig, der får matematikken til at være levende - selv en kedelig tirsdag morgen med trætte teenagere. Dig, der kan motivere gennem varieret undervisning. Dig, der har de unge på sinde. Dig, der får energi af godt kollegaskab - både om det faglige og om hygge, smil og alt det andet, der får os til at holde så meget af vores skole.

På Nyager Skole gør vi os hver dag umage for at skabe læring, trivsel og fællesskaber for alle børn og unge. Det gør vi bedst sammen. Du vil blive tilknyttet et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam omkring vores skønne 9. klasser, hvor du bliver kontaktlærer i én af klasserne sammen med en erfaren makker.

Vi har gode fysiske rammer, egen forberedelseplads og god opbakning fra kolleger hele vejen rundt.
På Nyager arbejder vi tæt sammen – både mellem faggrupper og mellem ledelse og medarbejdere. Vi har et godt og stærkt arbejdsmiljø og en stabil medarbejdergruppe. Vi får i fællesskab tingene til at lykkes. Kerneværdierne i vores samarbejde er åbenhed og tillid – vi er nysgerrige på hinanden, på undervisningen og på de mange veje til at skabe læring og trivsel for alle vores børn og unge.

Vi glæder os til at tale mere med dig om alle de muligheder, som gør vores skole til et dejligt sted.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start 1. august – eller 1. september.

Din profil
Ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:

  • Du er relationsstærk og drevet af en nysgerrig og undersøgende tilgang til arbejdet med elevernes læring og trivsel.
  • Du har eleverne på sinde – og formår at skabe et stærkt læringsmiljø med plads til faglig, social og personlig udvikling for alle.
  • Børnene mødes i øjenhøjde og med naturligt lederskab i læringsrummet.
  • Du har et stærkt fagligt fokus og indgår naturligt i tæt samarbejde og sparring med øvrige lærere og pædagoger omkring børnene.
  • Du er didaktisk stærk og er optaget af de mange, varierede veje til læring.
  • Du er åben og engageret i forhold til elever, forældre og kolleger.
Derfor skal du vælge os
Nyager Skole har ca. 800 dejlige elever fra 0.- 9. klasse og ca. 100 ansatte. Skolen er en 3- og 4-sporet skole, som også rummer kommunens kursusrække for elever med dysleksi. Skolen er tegnet af Arne Jacobsen og er placeret i skønne omgivelser i et større villakvarter. Vi har en stabil, dygtig og ambitiøs medarbejdergruppe, og som skole har vi en tydelig forventning om, at alle gør deres bedste.

På Nyager Skole har vi såvel fællesskaberne som det enkelte barn i centrum og arbejder fokuseret på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan - og de skal trives, mens de lærer.

Nyager er en skole i vækst, og vi er glade for at være den lokale skole og det naturlige skolevalg for områdets børn og unge. På den baggrund står vi i de kommende år over for en spændende udbygning og udvikling af skolens fysiske rammer.

Herudover er Nyager profilskole med fokus på STEAM og projektbaseret læring (PBL) og afvikler årligt en række fælles uger med afsæt i projektbaseret læring.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk-nyagerskole.dk.
Du er også altid velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Kolding på 30768301.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den d. 29. juli 2025.
Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Samtaler afholdes som udgangspunkt fredag d. 1. august.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.


Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyager Skole, Ejbyvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/54213244-eef5-4329-9e9e-9c7be6e4f370

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet