Om jobbet
Vil du være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og inkluderende fællesskab for mennesker med psykisk sårbarhed? Motiveres du af relationer, aktiviteter og hverdagsnær støtte? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en engageret medarbejder til vores aktivitetshus for psykisk sårbare borgere.
Aktivitetshuset er et åbent og frivilligt tilbud, hvor borgere kan komme og være en del af et fællesskab, deltage i aktiviteter og finde støtte i en hverdag, der kan være præget af udfordringer.
Tilbuddet har til huse i en skøn villa med hjemlige og trygge rammer, som skaber en særlig atmosfære for både borgere og medarbejdere. Villaen rummer blandt andet et keramikværksted og et snedkerværksted, hvor der er gode muligheder for kreativ udfoldelse og meningsfulde aktiviteter.
Du vil blive en del af et mindre team, hvor der i forvejen er ansat én fast medarbejder, og hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles ansvar er centralt.
Din vigtigste opgave bliver at bidrage til et miljø, hvor borgerne føler sig velkomne, set og mødt med respekt. Du skal være med til at skabe rammerne for aktiviteter, der giver mening for den enkelte – hvad enten det er kreative værksteder, fælles madlavning, samtaler, spil eller ture ud af huset. Samtidig vil du have en vigtig rolle i at støtte borgerne i sociale relationer og i at styrke deres tro på egne ressourcer.
Vi arbejder ud fra principperne i Åben Dialog og recovery-orienteret og tager udgangspunkt i, at alle mennesker har potentiale for udvikling og et meningsfuldt liv. Derfor er det vigtigt, at du kan møde borgerne i øjenhøjde, arbejde relations skabende og være nærværende i kontakten. Du skal kunne balancere det strukturerede med det spontane og have blik for både fællesskabet og den enkeltes behov.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en social- eller sundhedsfaglig baggrund – for eksempel som pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller lignende – og har erfaring i arbejdet med psykisk sårbare borgere.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at facilitere aktiviteter eller gruppeforløb, men det vigtigste er, at du har lyst og evne til at skabe engagement og deltagelse.
Som person er du imødekommende, stabil og god til at skabe tillid. Du arbejder selvstændigt, men trives også i et tæt samarbejde med kolleger, hvor I sammen udvikler tilbuddet og støtter hinanden i hverdagen. Du er fleksibel og kan håndtere en hverdag, hvor planlagte aktiviteter og borgernes aktuelle behov går hånd i hånd.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et fagligt engageret miljø, hvor der er plads til både faglig refleksion og godt humør. Vi vægter et trygt arbejdsmiljø med høj grad af indflydelse i hverdagen, og hvor du får mulighed for sparring, supervision og faglig udvikling.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte teamchef Jannie Lund på telefon 30 76 73 63, faglig koordinator Helle Otto 4091 3711 eller medarbejder i Aktivitetshuset Maj-Britt Nielson 3076 9675
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 24.4.2026. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aktivitetshuset, Rødovrevej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7eb668ef-1528-42f6-8b15-455b88e06fb8