Pædagog 32 timer til velfungerende børnehave.
Stillingen er på 32 timer og ønskes besat 01.08.25 eller snarest herefter. Vi søger en pædagog for at øge vores pædagogandel fra 60-65%
Vil du være med til at udvikle vores pædagogiske praksis og udvikle dig fagligt, så er du den pædagog vi står og mangler.
Børnehuset Græshoppen er en integreret daginstitution med 84 børn fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi har gode faciliteter både indenfor og udenfor. Vi har store og lyse stuer, eget køkken (køkkenet ligger i husets hjerte) som sørger for bespisning til alle børn. Vi har et skønt fællesrum også i midten af huset, som vi bruger til grov motoriske forløb, yoga eller rolleleg/ fri leg. Vi har en stor legeplads med bålhytte og byggelegepladsen er vores nabo, hvor vi har adgang til kaniner, geder, grise og høns. Vi bor lige op af Espelunden (en grøn park) samt Rødovrehallen, hvor vi har mulighed for at låne en hal/sal. Vi har 3 el lad cykler som vi bruger flittigt til at besøg vores nærområde.
Vi er pædagogisk idrætscertificeret i 2018 men selv om at vi er pædagogisk idræts institution har vi legetøj på stuerne. Kombinationen af legetøj og bevægelse oplever vi giver børnene de bedste muligheder for læring, udvikling og fordybelse. Vi arbejder med anerkendende og nærværende voksne, som er i øjenhøjde med børnene og som spejler børnenes følelser.
Pædagogisk idræt, legen og nærværende voksne er de pædagogiske omdrejningspunkter i Græshoppen.
Vi har en legende tilgang til bevægelse og tænker pædagogikken først og kroppen ind i alt, hvad vi laver med børnene, så du skal brænde for børn i bevægelse samtidig med, at du er omsorgsfuld og kan arbejde i øjenhøjde. Vi har fokus på kroppen i alle vores aktiviteter igennem hele dagen og blandt andet er det i orden, at børnene ligger på gulvet og lave perler, tegner mm. da det jo bl.a. styrker deres core. Du vil også opleve, at vi har børn der løber på gangen, børn der leger på bordene og børn der køre om kap på voksenstolene.
For os har legen en værdi i sig selv, og er med til at danne børnene både socialt og personligt. Så det er vores opgave at sørge for, at alle børn lærer at lege og er med i fællesskaber. Legen foregår hele dagen og vi prioriterer at afbryde så lidt som muligt, så børnene får et flow igennem dagen. Du skal derfor være motiveret for at arbejde med leg som pædagogisk redskab samt indgå i legen med børnene for at skabe og udvikle legen herigennem. Vi har stort fokus på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber af høj kvalitet for alle børn.
Vi tilbyder ledelse tæt på og prioriterer faglig udvikling. Vi har fx stuemøde hver uge, faglig forberedelsestid, LTU hver måned (pædagogisk redskab; står for: Læring, Trivsel og Udvikling, enten for et barn, en mindre børnegruppe, en rutine mm.). Græshoppen er et populært arbejdssted og vi har en høj andel af uddannede kollegaer (vi er to pædagoger på hver stue), en stabil personalegruppe med både unge og ældre medarbejdere som vægter god stemning og højt humør. Vi er et børnehus, hvor vi alle kender alle børn og forældre og omvendt. Vi er en arbejdsplads med mulighed for at sætte sit eget præg på dagligdagen (selvfølgelig frihed under ansvar) og hvor vi lytter til, er nysgerrige, hjælper og sparrer med hinanden. Vores sociale kapital er høj.
Du skal være uddannet pædagog – og gerne nyuddannet.
- Du kan bringe dig selv i spil og gerne være fuld af gode idéer, som du også er i stand til at udfører.
- Du kan arbejde i børnehøjde, være nærværende og følge børnenes initiativer.
- Du er initiativrig, udviklingsparat og bevidst om dit pædagogiske ansvar.
- Du varetager dagligt et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
- Du kan sætte retning for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
- Du tager ansvar i en ambitiøs hverdag og kan være sparringspartner for dine kollegaer. Bl.a. ved at observere og beskrive det enkelte barns udvikling.
- Du er bevidst om, at du bliver en del af et fagligt arbejdsfællesskab, hvor det er kerneopgaven, der binder os sammen.
- Kan arbejde både selvstændigt samt samarbejde med andre.
- Du kan tage pædagogisk ansvar og være medansvarlig for læringsmiljøet.
- Du har øje for egne og kollegers kompetencer og potentialer samt kan være reflekterende og nysgerrig over egen og andres praksis. For det er på denne måde, at vi udvikler os både hver for sig men også sammen som personalegruppe.
Løn- Og Ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på rk.dk under ledige stillinger. Du er også altid velkommen til enten at kontakte leder Mette eller souschef Lisbeth på tlf 3637 8660
Ansøgning
Vi vil løbende afholde samtaler, så send din ansøgningen online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 29. juni. Klik på knappen "Ansøg online/Søg jobbet for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2369d55f-ef1b-4c9e-afe4-9c853b34328a