Engageret Regnskabsansvarlig søges til Fischer Group i Brabrand

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Beskrivelse

Brænder du for A-Z bogholderiet? Kan du se dig selv som en del af en international koncern med hovedsæde i Danmark? Hos Fischer Group bliver du ansvarlig for flere af koncernens datterselskabers regnskabsmæssige forhold. Dine arbejdsopgaver spænder bredt fra den daglige bogføring til månedsrapportering til ledelsen samt årsafslutning. Det er altså dig, der er primær ressource på opgaverne og det forventes, at du kan give ledelsen en let form for sparring på opgaverne.

Du bliver en del af en regnskabsafdeling på 4 medarbejdere med reference direkte til koncerndirektøren. Flere af dine kollegaer sidder med ansvar for andre af koncernens selskaber. Desuden sidder yderligere 3 eksterne medarbejdere i henholdsvis Norge og Litauen, der understøtter bogføring for selskaberne i de respektive lande. Der vil altså være god mulighed for sparring og en hjælpende hånd fra resten afdelingen, ligesom teamet dækker ind for hinanden ved ferie og sygdom.
 
Arbejdsopgaver  

  • Bogføring
  • Kontering
  • Kreditor-/debitorstyring
  • Afstemninger
  • Betalinger
  • Moms
  • Periodiseringer
  • Hensættelser
  • Månedsrapportering
  • Årsafslutning
  • Ad-hoc
  
Om virksomheden
Fischer Group består af i alt 11 selskaber, som alle beskæftiger sig med design, produktion og salg af gardiner og solafskærmning til Norden. Fischer Group er familieejet og grundlagt for omkring 60 år siden. I dag beskæftiges omkring 270 medarbejdere i hele koncernen, hvoraf 55 medarbejdere sidder på hovedkontoret i Brabrand. De resterende medarbejdere sidder i andre dele af Danmark samt Sverige, Norge og Baltikum. Atmosfæren er præget af en uformel omgangstone med respekt for hinanden og fællesskabet, og der er i koncernen ikke langt fra idé til handling.

Du tilbydes
  • 37 timer pr. uge
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • God pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer
  
Personlige kompetencer
Du er ansvarlig, selvkørende, struktureret, fagligt velfunderet, og du formår at planlægge og koordinere din arbejdsdag fra A-Z. Du har en god forståelse for detaljer og går op i at levere høj kvalitet. Desuden er du god til at kommunikere med mange forskellige interessenter og er klar over, at du er en del af en servicefunktion. Slutteligt er du åben, fællesskabsorienteret og har et positivt mindset.

IT-kompetencer
Du har erfaring med et eller flere ERP-systemer.

Uddannelse og erfaring
Minimum 5 års erfaring fra lignende stilling. Erfaring vægtes højere end uddannelse.

Sprog
Dansk og lettere engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner
Søren Christiansen & Maja Frøhlke Sørensen.

Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.  ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bdf7a71c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Proselection ApS, Hammerensgade, 1267 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=bdf7a71c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5826987

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet