BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Statens Naturhistoriske museum
Botanisk Haves frilandsteam ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger fagudlært Arborist certificeret træplejer j.f. Dansk træpleje forening, til frilandsteamet, med start 1. august 2023.
Botanisk Have og Københavns Universitet
Botanisk Haves grundlæggende opgave er at dyrke en righoldig plantesamling til brug for natur – og biodiversitets bevarende projekter, forskning, undervisning og formidling af botanisk viden. Botanisk Have er en spændende og forskelligartet arbejdsplads med 13 fastansatte gartnere, 1 samlingsmedarbejder og 1-6 elever, fordelt både i væksthusene og ude i haven.
Om os
Naturhistoriske museer har aldrig haft større betydning, end de har i dag. Vores planet er beboet af millioner af levende arter, og i dag har en enkelt art magten til at ændre livet på jorden fundamentalt. Skal vi finde løsninger på de store udfordringer verden står over for, kan det kun ske ved, at vi forandrer lokalt, samarbejder internationalt og deler den viden og de ressourcer, vi i fællesskab besidder.
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks nationale hovedmuseum for naturhistorie. Vi vil inspirere, engagere og give alle mulighed for at nyde, forstå og passe på naturens mangfoldighed. I de kommende år færdiggør vi en ny stor museumsbygning. Den nye museumsbygning får beliggenhed i Botanisk Have i hjertet af København og vil rumme, enestående videnskabelige samlinger, nye udstillinger, laboratorier til forskning, samt faciliteter til undervisning. Det er vores ambition, i løbet af de kommende år, at ændre opfattelsen og brugen af naturhistoriske museer og herigennem styrke forbindelsen mellem mennesker og natur.
Vi kan tilbyde dig:
- En fast stilling på en spændende arbejdsplads der er i en rivende udvikling.
- Dygtige kollegaer, der hver især er specialister på hvert deres område, bl.a. alpine planter, stauder, surbunds planter, træer, klatreplanter, tropiske og subtropiske planter, sukkulenter og orkideer.
- Kollegaer med flere års erfaring som gartnere i Botanisk Have, fordelt på 2 teams, væksthus og friland, der løser opgaver både i fællesskab og selvstændigt.
- Gode arbejdsforhold under Københavns Universitet, hvor kvalitet og samarbejde er i højsædet.
- Arbejdet kan også involvere samarbejde med andre dele af Statens Naturhistoriske Museum.
- Du er udlært gartner/ETW - certificeret træplejer.
- Du har erfaring med vedligeholdelse af græsplæner.
- Du har en særlig interesse for botanik, og forstår vigtigheden af at sætte dig grundigt ind i dyrkningsbetingelserne for de samlinger du skal passe.
- Du har erfaring i arbejdet med små og store gartnermaskiner, og har erfaring og/eller interesse for vedligeholdelse og reparation af disse.
- Du er fingernem og lidt af en handymand, der har en alsidig forståelse for håndværk i hverdagen.
- Du kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og er samtidig en dygtig team player.
- Du er mødestabil, ambitiøs, engageret, ansvarlig og en god kollega.
- Du sætter en ære i dit arbejde, og søger det bedste resultat, hver gang.
- Du kan lide at være ude hele året, og er vant til fysisk krævende arbejde.
- Du er god til at håndtere mange mennesker i din hverdag, både kollegaer og havens besøgende.
- Dagligt ansvar for træsamlingen i Botanisk Have, i samarbejde med havens nuværende arborist.
- Dagligt ansvar for græsplænerne i Botanisk Have.
- Daglig reparation af diverse maskiner.
- Dagligt ansvar for et givent område i haven.
- Daglig håndtering af elever og praktikanter.
- Deltagelse i fælles arbejdsdage.
- Deltagelse i weekendvagt ordning ca. hver 6 weekend.
- Deltagelse i diverse andet arbejde, bl.a. indkøb og ansættelse af elever.
- Vedligehold og pasning af vores plantesamling året rundt, samt glatførebekæmpelse i vinterperioden.
- Arbejdsopgaverne kan variere fra dag til dag og være fysisk hårde.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere - 3F.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og ligger mandag til fredag mellem 7.00-14.30.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning
Din ansøgning, CV, eksamenspapirer, samt andet relevant materiale sendes via link i ”Send ansøgning” nederst i opslaget. Se på http://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger
Ansøgningsfristen er søndag den 30. juli 2023 .
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Haveleder Tonni Eilersen på teilersen@snm.ku.dk
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet - SCIENCE i kort form - er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.
Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KU - SCIENCE - SNM, Museo, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159435&DepartmentId=19220&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847993