Er du en erfaren digitaliseringskonsulent og drevet af et tæt samarbejde med IT-ledelsen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at sikre den effekt IT giver i forretningen? Og sammen med IT-ledelsen at få sammenhæng i hverdagen, i en organisation med et højt ambitionsniveau? Så er det dig, vi rigtig gerne vil tale med.

Til Banedanmarks IT-stab søger vi en forretningsorienteret digitaliseringskonsulent, der har erfaring med processer og implementering, og som i tæt samarbejde med IT-chefen og den øvrige IT-ledelse, skal være med til at klare hverdagen, sætte retning for og sikre en effektiv styring og udvikling af Banedanmarks IT-anvendelse. Det er med andre ord en uhyre central position.

Vores rejse – viljen til at nå succes

Banedanmark går de næste mange år igennem flere omfattende opgraderinger af banen og de tilhørende systemer - et kæmpe program, der strækker sig frem til 2035. Parallelt sikrer Banedanmark, at jernbanen bliver anvendt som aftalt. Der er tale om en spændende og kompleks opgave, hvor også IT spiller en helt afgørende rolle i succesen.

Banedanmark er kendetegnet ved en betydelig digital ambition med en matchende evne og vilje til at eksekvere og realisere den. Vores nuværende IT-anvendelse baserer sig på betydelig sourcing med en god balance ift. intern indsigt og faglighed i forhold til det outsourcede. Vi sætter en fælles retning og sikrer, at den holder – eller ved, hvorfor det er bedre at tilpasse den. Vi dyrker ordentlighed og arbejder for at få det bedste ud af vores indsats.

Banedanmark bruger moderne og sikre IT-platforme, -værktøjer og -governance samt investerer massivt i at sikre bedst mulig understøttelse af Banedanmarks digitale behov og potentiale. Vi er således i gang med at opdatere og nyudvikle SAP, O365 og vores driftsaftale. Parallelt hermed udfører vi et omfattende IT-sikkerhedsarbejde, ligesom IT-governance og effektivt samarbejde er i højsædet.

Alt dette kan Banedanmark ikke opnå uden et højt fagligt miljø og yderst kompetente medarbejdere og samarbejdsrelationer samt en moderne digital tilgang til samarbejde og governance. Som digitaliseringskonsulent kommer du til at indgå i IT-staben, som tager sig af IT-økonomi, - rapportering og IT-Contract Management projekter.

Opgaver i stillingen

  • Tværgående ledelsesstøtte fx udarbejdelse af notater, mødeplanlægning og sagsoverblik
  • Medvirke til udvikling IT på tværs BDK (fx operating model) – se og gribe mulighederne
  • Opfølgning på IT-handlingsplan og anbefalinger fra IT-rådet
  • Deltage i udarbejdelse og revidering af IT-handlingsplan
  • Kontakt og rapportering ift. eksterne interessenter fx Digitaliseringsstyrelsen, IT-rådet
  • Sekretariatsfunktion fx styregruppemøder om informationssikkerhed
  • Deltage i IT-sikkerhedsrapportering
  • Deltage i et igangværende projekt om implementering af en systemoversigt for hele Banedanmark.
Forventninger og krav
Vi forventer, at du har en relevant akademisk baggrund eller arbejdserfaring inden for IT, der svarer til dette. Vi forventer ligeledes, at du kan eller har et ønske om at bidrage til følgende:

  • Forståelse for ledelsesstøtte – og det hektiske miljø
  • Du er eksekverende, får ting til at ske og afslutter dem. Du ved hvornår der skal skubbes og hvornår der ikke skal
  • Føler dig hjemme i udarbejdelsen af analyser med tilhørende skriftlige dokumentation
  • Du er god til at samarbejde med andre
  • Kan arbejde med korte deadlines
  • Er selvstændig og ikke bange for at tage et initiativ
  • God forretningsforståelse og indsigt i det at arbejde i en statslig styrelse eller tilsvarende
  • Forståelse for F2 sagsstyring
  • Du er dygtig til at formulere dig skriftligt
  • Du har en naturlig interesse for governance, men har også fokus på det strategiske.
Din kontaktflade til organisationen bliver stor, og du vil skulle samarbejde med mange forskellige fagfolk og ledelseslag. Du får et job i et spændende, udfordrende og uformelt miljø, der giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde på Banedanmarks hovedkontor på Carsten Niebuhrs Gade i København. Jobbet kan lejlighedsvis kræve rejsedage til Banedanmarks andre lokationer fx i Ringsted og Fredericia.

Vi tilbyder dig

  • Super spændende opgaver, som du kan være med til at forme, og hvor muligheden for succes i dén grad er til stede. Vi glæder os således til at møde dig og få dig med på holdet
  • At blive en del af en organisation med en ambitiøs tilgang til effektiv digitalisering og anvendelsen af IT i det offentlige baseret på cloudbased-service med en betydelig sourcing
  • At have en afgørende rolle ift. IT-handleplan, rapportering på samme, projektoversigt og rapportering
  • En mangfoldig arbejdsplads med en uformel omgangstone i topmoderne lokaler
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling af både faglig og personlig karakter
  • En ledelse som er ambitiøs, tydelig om formål og retning samt prioritering
  • Løbende feedback på dine præstationer og opgaver
  • God balance og fleksibilitet mellem arbejds- og privatliv
  • Adgang til motionsrum på hovedkontorets adresse
  • Kantineordning samt gratis kaffe og frugtordning.
Om os
IT-området består af 4 delområder nemlig; Drift, SAP, IT-sikkerhed og Infodok (dokumenthåndtering). Hertil kommer staben som det fælles retningssættende og støttende element.

Du skal sammen med ambitiøse og dygtige kollegaer primært videreudvikle og understøtte brugen af vores Microsoft365-platform – dog vil opgaverne spænde bredt på tværs af sektionens arbejde med at understøtte et veludviklet dokumenthåndteringslandskab.

Hos IT-området kan du se frem til en travl og sjov hverdag med mange forskelligartede opgaver både på kontoret og ude i Banedanmarks mange områder. Vores område er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse samt dialog hen over bordene.

Løn
Hvis du har en akademisk baggrund, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finans­ministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt områdechef Morten Søndervang Sohrt på msst@bane.dk eller T: +45 8234 0000| M: +45 2163-9833.

Søg elektronisk og send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192422&DepartmentId=22258&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854285

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet