Er du GEUS’ nye systemudvikler?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for geologiske data, og har du grundlæggende erfaring med databaser og programmering? Så overvej en karriere i GEUS’ Geologisk Datacenter.

GEUS er nationalt center for geologiske data. Vores landsdækkende databaser samler al viden, der er under vores fødder, lige fra grønlandske mineralforekomster til internationale miljø- og klimadata. I samarbejde med husets førende forskere og øvrige interessenter samler og udstiller vi geologisk viden og giver den værdi for samfundet. Data bruges af virksomheder, når der skal bygges og ledes efter råstoffer samt i forvaltning, forskning og den grønne omstilling.

Jobindhold

Du bliver en del af et velfungerende team af projektledere, dataspecialister og systemudviklere, der løbende støtter og deler erfaringer med hinanden. Som systemudvikler bliver du involveret i alsidige og spændende projekter i tæt samarbejde med det forskningsbaserede fagmiljø. Du vil bistå forskerne i at få data og dataprodukter udviklet, lagret og gjort tilgængelige på nye og innovative måder, og du vil få medansvar for systemdesign, datamodellering og kravspecificering med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen.

Med udgangspunkt i din faglige profil, vil du få opgaver relateret til alle niveauer i systemudviklingen. I front-end arbejder vi primært i web ovenpå REST-baserede services. I back-end arbejder vi mest med Java, GIS, og Python ovenpå Oracle- og PostgreSQL-databaser. Vi har dertil en lang række mindre systemer i andre teknologier, hvor din erfaring også kan komme til gavn. Projektledelse og rejseaktivitet er en mulighed.

Dine kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med databaserelateret IT-udvikling. Du skal ligeledes formå at tænke visionært og samtidig finde lavpraktiske løsninger på komplekse problemer.

Den foretrukne profil har desuden:

  • en naturvidenskabelig eller datalogisk uddannelse
  • gerne erfaring med miljødata og geologi
Derudover skal du have gode samarbejdsevner og kunne begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Geologisk Datacenter

Stillingen er placeret i afdelingen ’Geologisk Datacenter’, som består af 26 medarbejdere med bred og dyb erfaring indenfor drift og udvikling af geologiske databaser, systemudvikling, GIS med videre. Afdelingen har blandt andet ansvaret for, at data om den danske og grønlandske undergrund opbevares og udstilles let tilgængelig for myndigheder, undervisningsinstitutioner, virksomheder og borgere.

Vi tilbyder

  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder og adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen
Løn og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Bjarni Pjetursson på tlf. 9133 3960, e-mail: bpj@geus.dk.

Ansøgning

Ansøgningen skal være vedlagt et CV, relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Ansøgningen sendes via GEUS’ hjemmeside www.geus.dk under Job og skal være GEUS i hænde senest torsdag den 17. august 2023 kl. 12.00.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170636&DepartmentId=6149&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet