BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du ergoterapeut og har lyst til prøve dine kræfter af på en attraktiv arbejdsplads? Så søger Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) en ergoterapeut til et vikariat på 35 timer/uge med ansættelse hurtigst muligt indtil d.31.12.2023.
Hvem er vi?
FKD er en døgnrehabiliteringsenhed med 80 sengepladser. Vi modtager borgere fra hospital og eget hjem. Borgerne visiteres til et tidsbegrænset aflastnings-, genoptrænings- eller vurderingsophold. De borgere som er godkendt til plejebolig og som ikke kan vente i hjemmet opholder sig på vores omsorgspladser.
Vores kerneopgave er at skabe meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed. Vi søger derfor en ergoterapeut, der brænder for:
- Rehabilitering
- Tværfagligt samarbejde
- Den geriatriske borger
- Borgere med neurologiske problematikker
- Dysfagi herunder FOTT
- Udvikling af det ergoterapeutiske tilbud på FKD
- Gerne AMPS men ikke en nødvendighed
- Kreativ problemløsning i samarbejde med den enkelte borger og dennes pårørende.
Du vil være en del af en terapeutgruppe bestående af 9 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter. Derudover er vi uddannelsessted for både fysio- og ergoterapeutstuderende. Du vil i din hverdag have et meget tæt samarbejde med plejepersonalet, som består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Herudover har vi egen læge, socialrådgiver, diætist samt udviklingssygeplejerske.
Ergoterapeuterne arbejder bl.a. med ADL taxonomien, ADL-I, AMPS, dysfagi screening, FOTT, ADL vurdering, individuel træning samt og holdtræning. Vi har i Frederiksberg Kommune stort fokus på dysfagi, og har derfor også en ergoterapeut ansat i et rejsehold, som tager ud på plejecentrene og vurderer borgere med dysfagi.
Da vi er en døgnrehabilitering tilbydes vores borgere ergo- og fysioterapi lørdage og helligdage samt hverdage mellem kl. 8-17. Du skal derfor påregne lørdagsarbejde ca. hver 8. lørdag samt en til to årlige helligdagsvagter. Der vil være en senvagt hver 14. dag fra kl. 9-17 samt en senvagt om fredagen ca. hver 18. uge.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune skal der forevises straffeattest.
Ansøgningsfrist: mandag 26.5.2023. Samtaler afholdes tirsdag d.30.5.2023. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til terapeutleder Anja Mattey på tlf. 28980109.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6852132b-a53a-4972-9548-813b511b07dc
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833322