Familie- og aktivitetskoordinator med fokus på brobygning og positive fællesskaber til Den Korte Snor, en kriminalitetsforebyggende indsats for unge i Københavns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med at bygge bro og få tingene til at ske på tværs af fagligheder og funktioner?

Er du god til at planlægge og gennemføre aktiviteter for unge og deres familier? Og brænder du for at bruge erfaringer og viden til at styrke andre fagprofessionelle i deres kriminalitetsforebyggende arbejde? Så er du måske vores nye familie- og aktivitetskoordinator.

Om Den Korte Snor
Den Korte Snor er en kriminalpræventiv foranstaltning til børn og unge mellem 10-17 år, der udviser uroskabende, kriminel eller bekymrende adfærd. Indsatsen består primært af intensivt kontaktpersonsarbejde og familierådgivning, der har til formål at øge trivslen hos den unge og dennes familie og at ruste den unge til at vælge konstruktive alternativer til kriminalitet.

Om jobbet
Vi søger en initiativrig og opsøgende familie- og aktivitetskoordinator til Den Korte Snors centrale enhed, der kan udvikle, planlægge og understøtte aktiviteter for de unge i Den Kortes Snor, deres familier og øvrige netværk i samarbejde med kontaktpersoner og familierådgivere. Vi arbejder bl.a. med den unges selvforståelse og forståelse for omverdenen, tillidsrelationer og generelle dannelse og med familiens og netværkets dynamikker og den unge eller familiens eventuelle udfordring med misbrug.

Du bliver en del af et velfungerende centralt team med en leder, to psykologer og to skolekonsulenter, der alle brænder for at videreudvikle en metodisk og fagligt velforankret indsats. Den centrale enhed yder bl.a. rådgivning, forestår kompetenceudvikling og superviserer Den Korte Snors 17 kontaktpersoner og ni sagsbehandlere, der er fordelt på fem lokale enheder i København.

Vi arbejder med udgangspunkt i systemisk tænkning, narrativ-traumefokuseret praksis, og implementerer i øjeblikket relationsdannende og genoprettende praksis (RGP) i indsatsen. Vi prioriterer at have en sund og stærk feedbackkultur, så vores tilgang til de unge og de løbende udviklingsinitiativer hele tiden justeres i overensstemmelse med de input, vi får. Det er ikke et krav, at du har forudgående metodekendskab; vi skal nok sørge for, at du bliver godt klædt på inden for vores metodiske ramme.

Om vores nye kollega
Om du har en professionsuddannelse, en erhvervspædagogisk baggrund, er kaospilot eller noget helt fjerde er ikke så væsentligt. Vi lægger derimod vægt på, at du kan

  • planlægge, gennemføre og deltage i fængende og meningsfulde aktivitetsforløb for de unge og familierne i samarbejde med familierådgivere og kontaktpersoner
  • skabe og videreudvikle netværk og eksterne samarbejdsrelationer, som kan styrke brobygningen mellem de unge og kultur-, fritids- og foreningslivet
  • rådgive og sparre på tværs af Den Korte Snors enheder
  • bidrage til at udvikle Den Korte Snor som et førende kriminalpræventivt tilbud til Københavns udsatte og kriminalitetstruede unge
  • bidrage med pædagogisk indsigt, nysgerrighed, kreativitet og praktisk sans
  • er fleksibel og trives med skiftende arbejdstider, så du også er tilgængelig, når de unge har fri
  • være motiveret for at facilitere forældregrupper
  • have interesse eller erfaring for at understøtte arbejdet med den unges og familiens misbrugsproblematikker. Det kan fx være tilbagefaldsforebyggende samtaler, eller facilitere aktiviteter der er medvirkende til at misbrug reduceres.
Erfaring med det kriminalpræventive område er en fordel men ikke et krav. Du vil have gode muligheder for at sætte dit eget præg på stillingen.

Om os
Vi tilbyder

  • en spændende stilling med høj grad af indflydelse og ansvar
  • faglig sparring med og støtte fra kompetente og engagerede kolleger med høj faglighed
  • fleksibel arbejdstid
  • et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • muligheder for kompetenceudvikling og supervision.
Om Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge
Den Korte Snor er en del af Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge under Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Du bliver derfor en del af et center med stor ekspertise inden for arbejdet med udsatte unge, og der vil være gode muligheder for at sparre med kolleger i centrets andre tilbud.
I de kommende år vil omdrejningspunktet for vores arbejde være at bidrage til udmøntningen af den faglige omstillingsplan, “En Plads i Fællesskabet”, der går på tværs af Borgercenter Børn og Unge.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte konstitueret leder af Den Korte Snor Kasper Birkner på 5166 1272 eller mail LL3V@kk.dk.
Læs mere om os på vores hjemmeside Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Søg via linket senest fredag den 8. september 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 37.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193989&DepartmentId=20613&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892280

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet