Fuldtidsstilling som kirketjener ved Islev Kirke ledig pr. 1.marts 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fuldtidsstilling som kirketjener ved Islev Kirke ledig pr. 1.marts 2024

Islev Kirke søger en ansvarsfuld kirketjener, der vil bidrage til at videreudvikle Islev Kirke.

Vores tidligere kirketjener har søgt nye udfordringer. Derfor leder vi nu efter en positiv og servicemindet person, som har mod på at løse husets store og små praktiske opgaver, såvel indendørs som udendørs.

Islev Kirke som arbejdsplads
Islev Kirke er bygget i 1970 og er en moderne klassiker inden for kirkearkitektur. Kirken er tegnet af arkitektparret Exner, og arkitekter fra hele verden kommer for at se den.

Udover højmesser og kirkelige handlinger har vi masser af både børne- og voksenaktiviteter. Kirken har dygtige præster og medarbejdere, god kirkegang og et rigt menighedsliv. Her er et godt arbejdsklima, mange engagerede frivillige og vi vil gerne ansætte en kirketjener, der passer ind i det.

Vi ønsker en kirketjener der:

  • er god til mennesker, har forståelse for Islev Kirkes ånd og liv og som naturligt kan indgå i værtskabet ved Islev Kirke
  • kan indgå i samarbejde med kirkens øvrige ansatte og de mange frivillige
  • kan arbejde selvstændigt og prioritere arbejdsopgaverne
  • gerne har erfaring og kirkelig interesse
  • har kørekort (ikke et krav, men en fordel)

Stillingen omfatter følgende opgaver:

  • Renholdelse og vedligeholdelse af kirkens bygninger, udendørsarealer og indendørslokaler, herunder kontakt til håndværkere ol. i samarbejde med kirkeværgen
  • Klargøring af kirken og lokaler til højmesser, begivenheder og arrangementer
  • Pasning og klargøring af vores tekniske udstyr, maskinpark, mm.

En mere detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaverne kan findes på vores hjemmeside.

Stillingen som kirketjener er på 37 timer om ugen. Kirketjeneren samarbejder med kirketjenerassistenten. Jobbet indeholder aftenarbejde, samt arbejde i weekender og på helligdage. Kirketjeneren og assistenten koordinerer ferier, fridage, kurser og lignende indbyrdes og med kirkens øvrige personale. 

Vi indhenter straffeattest og børneattest. 

Om Islev Sogn og Islev Kirke
Islev Sogn har 12224 indbyggere, hvor af 7078 er medlemmer af folkekirken (pr. 1.01.2023) 
Der er 4 fuldtidsansatte ved Islev kirke, hvor af kirketjeneren er den ene samt 3 præster. Derudover er der et antal deltidsansatte, bl.a. en rengøringsassistent. 

Fakta om stillingen
Ansættelsen sker ved Islev Kirkes menighedsråd, beliggende på adressen Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre. 

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.  

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere er gennemført eller gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. 

Årslønnen aftales indenfor intervallet 274.733,34 kr. - 352.262,32 kr. (pr 1.04.2020). Fikspunktet er 274.733,34 kr. (pr. 1. 04.2020) 
Dertil ydes et rådighedstillæg på kr. 25.926,05 kr. (pr. 1.04.2020) 

Ansøgningsprocedure

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Marianne Svensson på tlf.51277075 ml. kl. 15 og 17.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: 7139fortrolig@sogn.dk eller til postkassen på adressen Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre, så vi har den i hænde senest fredag 5. januar 2024 kl. 12. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ISLEV KIRKE, Slotsherrensvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961124

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet