Glostrup Kommune: KABS Hvidovre søger ny socialfaglig kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

KABS Hvidovre søger en ny kollega til at varetage socialfaglig behandling pr. 1. december 2023 eller snarest herefter. Der er tale om en fast stilling.

KABS Hvidovre tilbyder højt specialiseret behandling af opioid-afhængighed. Afdelingen har 30 ansatte med både social- og sundhedsfaglig baggrund. Sammen står de for den medicinske og psykosociale behandling af ca. 300 brugere årligt. De fleste brugere får substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin. En mindre gruppe får læge-ordineret diacetylmorfin (heroin). De modtager også den sociale behandling på stedet.  

 

Til opioiderne føjer sig en række andre udbredte rusmidler. Hyppigst cannabis, alkohol, benzodiazepiner og kokain. Hertil kommer også en række komplicerende sociale og helbredsmæssige problemer. Ganske mange har somatiske og psykiske sygdomme. Og summen af sociale problemer er stor. Men brugerne i KABS Hvidovre er også aktive og har ressourcer som behandlingen både baserer sig på, fastholder og styrker. Mange kommer dagligt for at indgå i det sociale liv i cafeen.

 

Afdelingen har en skadesreducerende tilgang til behandling. Det betyder, at tilbuddet skal tage afsæt i den enkelte brugers ønsker og formåen. Målene skal altid være realistiske. Og behandlingen skal være helhedsorienteret og hvile på anerkendte metoder som fx motiverende samtaler og kognitiv terapi. Behandlerne er opdelt i tværfaglige teams, som består af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, psykolog og læge. 

 

Sammen med dine kommende kollegaer har du en betydelig rolle i forhold til afdelingens daglige drift. Du skal fungere som behandler for en gruppe borgere, hvor du bl.a. skal medvirke til at udføre, dokumentere, koordinere, delegere og følge op på den enkelte brugers behandling, i samarbejde med det tværfaglige team og den kommunale myndighed. 

Vi søger en kollega der har erfaring med behandling på misbrugsområdet og i psykiatrien. Du har lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og har forståelse for vigtigheden af dokumentation.  

 

Vi forventer, at du har et godt overblik og en struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen og kan tænke og arbejde innovativt, særligt fordi hverdagen ofte indebærer håndtering af mange forskellige komplicerede opgaver på én gang. Du skal have gode formidlingsevner i såvel skrift som tale, samt kunne anvende IT på minimum brugerniveau.

Arbejdstiden er 37 timer ugl., og stillingen besættes efter gældende overenskomst og reglerne i Ny Løn.

Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2023 kl. 23:59. Det forventes at der er interne ansøgere til stillingen. Du bedes uploade din ansøgning samt kopi af eksamens- og autorisationsbevis elektronisk ved linket på herunder.

Der indhentes straffe- og børneattest efter gældende regler i Glostrup kommune

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos souschef Dennis Kanonen, tlf. 45 11 75 75 eller mail Dennis.Kanonen@glostrup.dk

 

Læs mere om KABS på www.kabs.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Glostrup Kommune, Hvidovrevej 80 D1, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://glostrup.career.emply.com/ad/kabs-hvidovre-soger-ny-socialfaglig-kollega/um6o7l/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909773

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet