BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til mit team i Rødovre, bestående af 5 faste medarbejdere, søger jeg en vikar, der kan være interesseret i at dække enkelte vagter for mit faste team samt hjælpe i forbindelse med ferie og sygdom.
Vagterne er i tidsrummet kl. 09.00 – 01.00. Vagterne kan være af 16 timers varighed, dagvagter eller aftenvagter.
Som medarbejder ved mig, skal du være mine arme og ben, da jeg pga. ALS sidder i elektrisk kørestol - det indbefatter personlig pleje og praktisk hjælp som indkøb, osv. Madlavning fylder ikke meget, da jeg er ved at overgå til sondemad. Jeg nyder også at slappe af foran mit store TV med krimi, livsstilsprogrammer, golf, fodbold eller anden sport og have ro på.
Måske du er studerende og har brug for et job ved siden af studiet, hvor der indimellem vil være ro og tid til at læse.
Det kan godt være, at min krop ikke er samarbejdsvillig, men jeg har stadig min dårlige humor, glæde og positive sind!
Jeg er rolig af person og kan lide at slappe af samt at være sammen med min store familie bestående af min kone, mine to døtre, to små børnebørn, tre søskende med tilhørende familier.
Jeg snakker langsomt men forståeligt og min tålmodighed følger heldigvis med.
Jeg søger dig, som er kvinde, omsorgsfuld, ansvarsbevidst og tålmodig - god humor og situationsfornemmelse trækker bestemt ikke ned.
Venlig hilsen
Michael Randrup
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997333