Her er den ultimative oplevelse og chance du aldrig får igen - Bliv chef for den nyoprettede Arktiske Basisuddannelse i Kangerlussuaq , Grønland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for opstarten af en splinterny og aldrig før set uddannelse i Forsvaret? Tør du stille dig forrest og vise verden dine evner til at skabe kultur, korpsånd, sammenhold og udvikling?

Arktisk Kommando søger netop nu en chef, der med en innovativ og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen skal være vores ansigt udadtil på den vel nok mest profilerede og interessante jobmulighed i Forsvaret – Arktisk Basisuddannelse (ABU).

Om os

Projektorganisationen der har drevet udviklingen af Arktisk Basisuddannelse (ABU), er funderet i AKO J5-sektion. Vi er 10 medarbejdere, både civile og militære. J5 er placeret i AKO hovedkvarter i Nuuk samt på Kastellet i København. Vores opgaver spænder bredt, og indeholder alt fra politiske analyser, internationalt samarbejde til implementering af projekter og udvikling af stabsprocedurer, samt alt ind i mellem.

Om stillingen

Din vigtigste opgave, som kommende chef bliver, foruden at være den ansvarlige for uddannelsens samlede planlægning, gennemførelse, kontrol, og at være CHEF. Du skal være klar til at blive beskidt, deltage i uddannelsen sammen med eleverne og samtidig være klar til at give til interviews og lade dine ledelsesevner og resultater eksaminere. Det gælder fra nu af, og i særdeleshed fra uddannelsen starter den 6. maj 2024.

I ABU er alting nyt. Nogle fag er kendt fra hhv. Flyvevåbnets, Søværnets og Hærens basisuddannelser og andre er helt nye. Forsvaret har aldrig gennemført en basisuddannelse i Grønland, eller en basisuddannelse der muliggør efterfølgende videreuddannelse i hele Forsvaret, så der er ingen umiddelbart at sammenligne sig med undervejs.
Det handler om at være ægte, grundig og ærlig. Til gengæld får du en enestående mulighed for at udvikle og forme elever og din kommende kadre, samt danne fundamentet for Arktisk basisuddannelses kultur, korpsånd og fremtid.

Du vil opleve en hverdag, hvor du i høj grad vil skulle koordinere og samarbejde med grønlandske og danske samarbejdspartnere for at komme i mål med opgaven. Dette stiller krav til at du som chef kan anvende dine gode samarbejdsevner og helhedsperspektiv til at anskue opgaver og udfordringer fra adskillige vinkler. Samtidig kræver det også, at dine valg kan forklares, hvorfor din kommunikation og ledelsesstil skal kunne tilpasses forskellige publikum.

Din succes i jobbet vil gøre en direkte forskel for unge mennesker i Grønland, ved at tilbyde en helt ny uddannelsesdimension og kompetenceudvikling samtidig med at det grønlandske beredskab styrkes. Afhængig af tiltrædelsestidspunkt fastsættes det hvorvidt der startes med tjeneste i Danmark og efterfølgende i Grønland, eller direkte tiltrædelse i Grønland. Det er derfor vigtigt at du, og evt. familie, er indstillet på/afklaret med at flytte til Grønland. Hvorvidt du rejser alene, eller har din familie med, er op til dig, vi vil støtte dig i din beslutning. Brug gerne en stund til at reflektere over mulighederne, så spørgsmål kan vendes ved en evt. samtale.

Om dig

Du er sektionsleder/kaptajnløjtnant/kaptajn og har gennemført VUT-I/L, eller Føringskursus. Hvis du er officer fra Beredskabet forudsætter en eventuel ansættelse, at det godkendes at du værnsforsættes i den 2-årige ansættelsesperiode - herefter kommer du retur igen til Beredskabsstyrelsen.

Hvis dine nuværende kollegaer eller medarbejdere skulle beskrive dig, vil det være naturligt at ord som værditro, autentisk og tillidsvækkende bliver brugt. Du sætter en ære i at lære mennesker at kende, drage nytte af deres kompetencer og facilitere udvikling af nye færdigheder.
Chefvirket ved ABU bliver uden sammenligning den chefstilling på sektions-, underafdelings-, wing- eller ”søværn”-niveau med den højeste grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Denne frihed kommer naturligvis med en pris; nemlig at du er fleksibel og løser opgaven ud fra et helhedsperspektiv, med forståelse for, og inddragelse af, kulturelle forskelle, samt hvordan løsningen af dine opgaver har indflydelse på resten af enhedens og AKO opgaveløsning.

Som person er du rolig, velovervejet og skaber resultater gennem medarbejdere og relationer. Du trives i en alsidig hverdag med en bred kontaktflade og en endnu bredere opgaveportefølje, hvor du tager initiativ og holder løsningen af opgaven for øje.

Kendskab til Forsvarets opgaveløsning i Arktis og den generelle politiske situation er en fordel.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter sektionsledere.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

En forudsætning for ansættelse er at værnsforsættelse godkendes af de respektive værnschefer.

Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på Grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando i Nuuk, Grønland for en afgrænset periode på to år.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CH J5 Nikolaj Lundsteen på telefon 7281 2040 eller FKO-A-CHJ5@mil.dk

Du kan kontakte SSG Kaare Bak, Arktisk Kommandos HR partner ved Forsvarsministeriets Personelstyrelse på FPS-KAA@MIL.dk eller på telefon +299 49 11 04, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, Camilla Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 20. august 2023. Samtalerne vil blive afholdt løbende.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september eller efter nærmere aftale.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, samt Siriuspatruljen, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarskommandoen, Holmens Kanal 9, 1060 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184631&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878429

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet