BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi er på udkig efter dig, da vi har stillinger ledige med tiltrædelse snarest.
Du skal være klassepædagog i indskolingen og være omkring børnene i fritidsdelen, så du har stor mulighed for at skabe gode relationer til børnene.
Fritidsdelen på Islev Skole er inddelt i 4 grupper. SFO for 0.-1. årgang, Miniklub for 2.-3. årgang, Juniorklub for 4.-6. årgang og Ungdomsklub fra 7. årgang til 17 år. Vi tilrettelægger aktiviteter, der passer til de enkelte aldersgrupper og har fastlagt forberedelsestid samt personalemøde hver fredag.
I vores årshjul har vi blandt andet julebanko, forældrearrangementer, ture ud af huset m.m.
Som klassepædagog indgår du i et team med klassens lærere og resten af årgangen. Hver uge er der afsat tid til at mødes i årgangsteamet.
Som klassepædagog på 0. årgang indgår du i vores planlægning og indkøring af nye skolebørn i perioden maj-juni.
Din profil
Du:
- er relationelt og fagligt dygtig
- reflekterer over din egen rolle i børnenes trivsel
- ved at den professionelle tager ansvaret for børnenes læring og udvikling
- ser dig selv som en der gør forskellen
- ønsker at samarbejde med nære kolleger
- har øje for, at skolens børnesyn er fundamentet for dit arbejde
- vil gerne bidrage til, at vi har en høj social kapital
- brænder for bevægelse eller natur og udeliv (dette er ikke et krav men et plus)
Derfor skal du vælge os
En hverdag på Islev Skole kræver engagerede, initiativrige og fleksible pædagoger, som møder deres kolleger med åbenhed, tillid og humor.
Vi arbejder åbent og nysgerrigt, ser alle børn og unge som unikke med hver deres behov, kvaliteter og kompetencer. Her er vores børnesyn.
Vi har faste ugentlige børnemøder i skolen. Her er børnenes stemmer i fokus, og vi er optaget af sammen at skabe gode fællesskaber.
Vi lægger vægt på en positiv tilgang til hinanden – alle har et ansvar for at skabe en god skole.
Vi har lavet en rigtig god Skoleplan. Den viser tydeligt, at der er et godt samarbejde mellem ledelse og de tillidsvalgte, og at alle ønsker, at bidrage positivt til skolens udvikling. I Skoleplanen står der, at der er en forventning om, at man deltager i samarbejdet.
Vi har et D-udvalg (demokratiudvalg), hvor der sidder repræsentanter fra alle årgange og SFO’en. Her har de ansatte en stor stemme i forhold til udvikling og implementering.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er fast og den er på fuld tid, med ansættelse snarest.
Hvis du vil vide mere
Du må meget gerne kontakte os for et besøg eller en snak.
Du kan kontakte SFO-leder Nadja Green på cn28525@rk.dk. Tjek også Islevskole på Instagram.
Ansøgning
Send din ansøgning online sammen med eksamensbevis, relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 22.01.24. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Vi afholder samtaler i uge 4.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Islev SFO - Cafe - Klub, Islevbrovej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969797