BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at arbejde med mennesker og teknologi? Trives du i et dynamisk miljø med et højt tempo? Er du struktureret? Så er det måske DIG vi søger, til vores IT Support-team i Rødovre?
Om teamet
Vi har høje ambitioner og er i gang med en transformation, hvor netop din stilling kommer til at spille en vigtig rolle. Da vi skal forenkle og forbedre vores digitale services til brugerne, kommer hele brugeroplevelsen i høj grad til at centrerer sig om din support-rolle.
I vores IT-afdeling er vi 24 personer, og denne stilling tilhører IT Drifts- og supportafdelingen, hvor du får 7 dygtige kollegaer at sparre med i hverdagen, så du altid har dygtige kollegaer omkring dig. Din kollega, som går på barsel omkring årsskiftet, vil være til rådighed til at hjælpe dig med en ordentlig on-boarding (afhængig af startdato).
Du kommer til at indgå i en afdeling hvor der er rigtig mange dygtige kollegaer, humor i hverdagen og højt til loftet. Vi servicerer brugere i hele Danmark, og du vil være den første kontaktflade på flertallet af brugernes henvendelser.
Vi sætter en ære i at levere service i verdensklasse og i at være en virksomhed, hvor personlig og faglig udvikling er i fokus. Hvis du brænder for at gøre en forskel, værdsætter samarbejde og samtidig vil opbygge din karriere inden for IT-support, vil du passe perfekt ind hos os.
Din primære arbejdsplads vil være onsite på vores hovedkontor i Rødovre. Der vil dog være nogen rejseaktivitet indenfor Danmark, da dao har kontorer flere steder i landet, som vi løbende skal besøge og servicere.
Om jobbet
I det daglige er du en af nøglepersonerne i vores ServiceDesk og medansvarlig for at levere ”Best In Class” service og fejlsøgning på de henvendelser, vi modtager.
Dit overordnede mål er at bidrage til en stabil og veldokumenteret servicefunktion, og en effektiv håndtering af indrapporterede opgaver.
Dine primære ansvars- og arbejdsområder vil være, at:
• Håndtering af IT-supportopgaver, herunder fejlsøgning på hardware og software, brugeradministration, og adgangsstyring i systemer som (Azure) AD.
• Administration af licenser, brugere (oprettelse/nedlukning) samt opdatering af brugerrettigheder i forskellige systemer.
• Ansvar for telefoni og mobiladministration samt ITSM-systemadministration (adgange, opsætning og ticket-håndtering).
• Bestilling, konfiguration, og vedligeholdelse af IT-udstyr samt håndtering af printere og toner.
• Kalenderstyring af patchninger.
• Godkendelse af fakturaer samt bestilling af diverse IT-relaterede varer.
• Udarbejdelse og opdatering af dokumentation.
Du vil med dit store engagement sikre et øget fokus på it-modenhed, herunder bidrage til øget reaktionshastighed i teamet. Du er en af de vigtige folk bag at sikre, at vores ServiceDesk står knivskarpt i forhold til at tage hånd om brugernes henvendelser.
I dette barselsvikariat får du rig mulighed for at udvikle dig, lære nye færdigheder og vokse professionelt i et dynamisk IT-miljø. Selvom du måske ikke har mange års erfaring, vil vi støtte dig i at få hurtigt fodfæste og blive en central del af teamet.
Da dao er en virksomhed, der opererer 24/7, vil du efter oplæringsperioden og nærmere aftale blive en del af IT-vagtordningen.
Din profil
Vi søger en dygtig IT supporter, der har lyst til at arbejde med support og mennesker i en IT tung logistikvirksomhed, hvor IT virkelig er central i næsten alt hvad vi gør.
Du skal være serviceminded og god til mennesker, for din alsidige hverdag vil især bestå af kontakt med vores brugere. Det er afgørende, at du har en kunde- og løsningsorienteret tilgang til at servicere og supportere brugerne.
Som person er du meget hands-on og en udpræget teamplayer. Du sætter en ære i at leve op til og overgå målsætninger samt levere kvalitet, og vi forventer, at du er initiativrig, arbejder meget struktureret samt tager ansvar for dine opgaver.
Vi søger ikke kun tekniske færdigheder – vi leder efter en person, der møder opgaverne med positivitet og et godt humør. Vores team har en uformel kultur med masser af humor og støtte, så det er vigtigt for os, at du har en naturlig lyst til at hjælpe andre og tage del i teamets glæder.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som uddannet IT-Supporter med mindst et par års erhvervserfaring.
Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse og har du endvidere:
- Kørekort til personbil
- Servicegen og glæde over at hjælpe dine kolleger
- Evnen til at kommunikere flydende på dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, der står midt i en forandring, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg og gøre en forskel. Vi sætter en dyd i at levere en høj kvalitet, og gennem vores flade struktur søger vi at give frihed under ansvar og fleksibilitet til dem, der ønsker det. Vi har gode kontorfaciliteter, god kaffe og sund frokostordning, gode pensions- og forsikringsvilkår og vil være en god arbejdsplads, hvor kulturen er kendetegnet af gode kollegaer og teams som hjælper og støtter op om hinanden.
Bemærk: Stillingen er et barselsvikariat på 15 måneders varighed, dog med mulighed for forlængelse.
Vi ser frem til at høre fra dig
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”, samtaler afholdes løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til IT driftschef Allan Jensen, på telefon 60360855 eller e-mail aje@dao.as. Vi opfordrer alle uanset alder, køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
dao distribution A/S, Islevdalvej 205, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118769