BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at være med i etableringen af en ny, fransk restaurant? Vi sigter mod at åbne primo oktober og har brug for dig som erfaren, passioneret og servicemindet køkkenchef.
Konceptet er smørrebrød og franske frokostretter først på dagen og det varme franske bistrokøkken om aftenen. Vi holder åbent alle ugens syv dage. Der vil ikke være morgenåbent.
Restauranten kommer til at hedde Rosé Rosé København og vil ligge i Store Kongensgade 62, 1264 Kbh. K. Vi har allerede en Rosé Rosé-restaurant, som ligger i Hellerup, og vi kører videre med samme gennemprøvede koncept. Du kan se menu mv. for Rosé Rosé Hellerup på roserosebistro.dk. Det er ikke tanken, at vi skal køre med ens menu de to steder.
Opgaven
Vi søger en køkkenchef, der vil være med til skabe Københavns bedste bistro, dvs. at du skal være med til at sætte holdet, forme kulturen og skabe retterne. Du får ansvaret for den daglige drift af køkkenet, bl.a. indkøb, vagtplan og service inkl. vareprocent, lønprocent osv. Vi forventer, at du selv går forrest i produktionen og har så godt styr på det administrative, at det ikke tager meget af din tid.
Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende, alsidigt og ansvarsfuldt job blandt engagerede kollegaer – som du selv er med til at vælge. Vi forestiller os at starte med et team på dig, tre kokke, en medhjælper og en elev.
Hvem er du?
Vi leder efter en dygtig og dedikeret køkkenchef med godt humør og evnen til at bevare overblikket, smilet og nærværet i pressede situationer. Vi forventer, at du er fagligt dygtig, uddannet kok og har erfaring fra tidligere stilling som køkkenchef eller souschef. Samtidig er du teamspiller både med kollegerne i køkkenet og med tjenerne, og du ved, at det vi gør sammen, når vi giver vores gæster fantastiske oplevelser er, at vi driver en virksomhed. Derudover sætter vi stor pris på medarbejdere, der er fleksible, tager ansvar og lægger stolthed i det, vi serverer.
Ansøgning
Stillingen som køkkenchef er på fuldtid og indebærer både dag-, aften- og weekendarbejde. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Lars på 3071 4446. Synes du, at stillingen lyder som noget for dig, så send CV og ansøgning til job@roserosebistro.dk – skriv ”Køkkenchef” i emnefeltet. Vi indkalder til samtaler løbende, så tøv ikke med at skrive.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tjek os på roserosebistro.dk og find os også på instagram eller facebook.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fugl Leonhardt ApS, Suomisvej 4, 1., 1927 Frederiksberg C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2609&ProjectId=143636&DepartmentId=19008&MediaId=4627&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892571