BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Valhøj Skoles SFO er en SFO med tre afdelinger: En idræts-SFO I med 220 børn fra 0.-2. klasse, en fritidsklub med 100 børn fra 3.-6. klasse og en Ungdomsklub normeret til 70 unge fra 7. klasse og indtil den unge fylder 18 år. Vi søger en Souschef for hele organisationen, der samtidig vagetager en afdelingslederfunktion i SFO I i samarbejde med vores anden afdelingsleder i SFO I. Du vil blive en del af et lederteam på fire, hvor vi er en SFO-leder, en afdelingsleder i klubben og to afdelingsledere i SFO I, hvoraf den ene, som nævnt, er souschef.
Som afdelingsleder i SFO I vil dit primære ansvar være fritidsdelen. Du vil have fokus på eftermiddagen, og på at drive og udvikle idrætsprofilen. Din lederkollega vil have primært ansvar for skolesamarbejdet. I støtter, sparer og hjælper hinanden med at løfte ansvaret, ligesom du kan forvente støtte, sparring og hjælp fra resten af lederteamet. De to afdelingsledere i SFO I har tilsammen ledelsesansvar overfor 18 pædagoger, assistenter og medhjælpere.
Som Souschef vil du være sparringspartner for SFO-lederen og resten af lederteamet. Selvom din daglige gang vil være i SFO I, er du som souschef også en del af ledelsen af klubben.
Vi tror på nær ledelse, tæt på praksis. Du vil derfor have timer i skemaet sammen med personalet i SFO I. Du kan forvente at have tre eftermiddagsvagter og en åbnevagt eller fire eftermiddagsvagter. Din tid til administration og møder vil derfor primært ligge om formiddagen.
Skolen er under ombygning, og SFOen får vores egne nye lokaler, når de står klar i 2025/26. Indtil da drives SFOen dels i delelokaler med skolen, dels i egne midlertidige lokaler.
Valhøj Skole har en idræts- og bevægelsesprofil, og du vil som primær ansvarlig for SFOens idrætsprofil arbejde tæt sammen med skolens idrætskoordinator, og med SFOens egen bevægelsespædagog.
På Valhøj Skoles SFO arbejder vi ud fra en den anerkendende forholdemåde i et systemisk perspektiv, og ud fra Rødovre kommunes børnesyn. Som afdelingsleder vil du være forgangsperson for både medarbejdere og forældre og børn.
Din profil
Vi forventer at du
- er uddannet pædagog
- har en naturlig ansvarlighed og kan udvise engagement og initiativ
- kan formulere dig mundligt og skriftligt
- kan være et forbillede i at arbejde didaktisk med dine aktiviteter
- som leder står i spidsen for samarbejde på tværs af SFOens afdelinger
- er åben for refleksion over egen pædagog- og ledelsespraksis
- er nærværende i din ledelse af medarbejdere, og i arbejdet med børnene og de unge
- ballancerer ønsker, krav og forventninger fra medarbejdere med ønsker, krav og forventninger fra organisationen.
Ligesom dine kommende kollegaer, arbejder og kommunikerer du ud fra en anerkendende forholdemåde. Ledelseserfaring er ikke et krav, men en fordel.
Derfor skal du vælge os
Vi garanterer dig kompetente ledelseskollegaer og medarbejdere, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. I Valhøj Skoles SFO arbejder vi med aktionslæring og kollegial sparring og observationer for at forbedre vores praksis. Vi står som SFO ledelse i spidsen for flere fælles faglige arrangementer årligt, hvor vi arbejder sammen om udvikling af vores fag og vores organisation. Du vil blive en del af et lederteam og en organisation med højt til loftet, en god portion humor og mod på til tider at vælge den utraditionelle løsning.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. januar 2024.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte SFO-leder Morten Sønderup på telefon 30 76 83 86.
Arbejdssted: SFO Valhøj, Rødager Allé 102.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 19. november 2023. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.
Om os
Arbejdstiden i Rødovre Kommune er røgfri. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge job i kommunen. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sfoerne på Valhøj Skole, Rødager Alle, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926316