Led din egen vandforsyningsdrift hos HOFOR - teamleder for Indvinding & Værker søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

HOFOR har konstant fokus på at levere rent og velsmagende vand til vores en million kunder i og omkring København. Vandforsyningen er i spændende udvikling og HOFOR bygger disse år vandværker, beholderanlæg og renoverer vores mange kildepladser. For at komme i mål med det, kræver det implementering af nye teknologier, effektivisering af vores anlæg og udvikling af vores medarbejdere. I den forbindelse søger vi en ny teamleder for Indvinding & Værker, der kan hjælpe os med at komme i mål med de mange spændende opgaver.

Daglige ledelse af drikkevandsoperatører og specialarbejdere
Som teamleder for Indvinding & Værker får du ansvaret for personaleledelse af 14 medarbejdere, der I samarbejde med dig skal sikre driften af indvindingen og de traditionelle vandværker i HOFOR.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:

  • Skaber rammerne for samarbejdet i teamet og med de øvrige kollegaer i sektionen
  • Løbende udvikler teamets kompetencer
  • Fordeler og prioriterer arbejdsopgaver i samarbejde med fagkoordinatorerne
  • Medvirker til at drive og fastholde arbejdet med DDS (dokumenteret drikkevandssikkerhed), asset management og LEAN
  • Medvirker til effektivisering, optimering og implementering af ny teknologi på tværs af HOFOR
  • Gennemfører ledelsmæssige årshjulaktiviteter som MUS, lønvurdering, 1:1, arbejdsmiljøtilsyn mv.
  • Følger op på teamets økonomi
  • Skaber rammerne for et bæredygtigt arbejdsliv, så dine medarbejdere møder ind på en fysisk og psykisk sikker arbejdsplads
Dygtig personaleleder, der kan omsætte strategi til konkrete mål og arbejdsgange
Vi søger en teamleder, der kan skabe udvikling, retning og følgeskab – så vores strategi fortsat kan blive omsat til konkrete mål og arbejdsgange. Da dine kommende medarbejdere har stor faglig viden og erfaring med indvinding og drift af vandværkerne, er det ikke en forudsætning, at du har den faglige viden inden for produktion af vand. Det vigtigste er, at du brænder for ledelse og synes branchen er spændende.

Derudover forventer vi, at vores kommende leder:

  • Har erfaring med personaleledelse. Hvis du har erfaring med distanceledelse er det et plus, da dine medarbejdere arbejder på flere lokationer
  • Trivedes i en varieret hverdag, hvor du ikke møder ind det samme sted hver dag, men kører rundt mellem lokationer
  • Er tydelig i sine forventninger, men som også formår ar være nysggering og inddrage sine medarbejdere
  • Er proaktiv og strategisk og i den forbindelse tænker på tværs af Vand Drift og HOFOR
  • Er struktureret og løbende følger op på leverancer, medarbejderudvikling mv.
  • Har gode samarbejdsevner, da du dagligt har kontakt med mange samarbejdspartnere
  • Har stort fokus på at udvikle sine medarbejdere
  • Tør gå forrest i at skabe de bedste rammer for et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Har egen bil, da du har din daglige gang på forskellige lokationer på Sjælland og selv skal stille bil til rådighed
Dine nye kollegaer ser frem til at byde dig velkommen
Som teamleder for Indvinding & Værker bliver du leder for 14 dygtige medarbejdere herunder 2 fagkoordinatorer. Din medarbejdergruppe består af drikkevandsoperatører og specialarbejdere. Du bliver en del af ledergruppen Vand Produktion som, udover dig, består af teamleder for Avanceret Værker og sektionsleder for Vand Produktion.

Dine medarbejdere arbejder fra kl. 7-15, så vi forventer, at du arbejder indenfor samme tidsrum.

Din kommende leder, Louise Pausgaard, har med sin nysgerrighed stort fokus på at udvikle sine medarbejdere og vandproduktionen. Derudover er det vigtigt for Louise, at der er plads til et bæredygtigt arbejdsliv

Du kan desuden læse mere om vores mange medarbejdergoder her.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage et motiveret CV senest den 12. september 2024. I dit motiverede CV bedes du kort beskrive din motivation og hvorfor du er den rette kandidat til jobbet. Send dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Vi afholder løbende så send gerne dit CV afsted hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Louise Pausgaard på 27953040. Forventet ansættelse er snarest muligt.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

c/o Tårnvej 440, 2610 Rødovre, Tårnvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet