Ledende afdelingsleder til specialskole søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Vi søger 2 nærværende og inspirerende afdelingsledere til Helhedstilbuddet Skovmoseskolen. Vi ønsker, at byde vores 2 nye afdelingsledere velkommen den 1. august 2024.

Helhedstilbuddet Skovmoseskolen er Rødovre Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og elever der fungerer på et tidligt udviklingsniveau eller har vanskeligheder inden for autismespekteret.

Vi søger afdelingsledere, hvor din fornemmeste opgave bliver at:

  • være med til at holde fokus på vores høje faglighed, og den tværprofessionelle indsats.
  • være med til at lede Skovmoseskolens dygtige medarbejderstab, så den bedst mulige læring skabes.
  • være med til at sætte elevens faglige og sociale udvikling i centrum, hvor udgangspunktet altid vil være elevens egne motivation, evner, interesser og styrker.

Du skal være daglig leder af en af vores afdelinger og have en interesse i, at være tæt sparringspartner for ”dine” medarbejdere i egne teams. En coachende tilgang vil her være en stor styrke.

Vi søger to afdelingsledere, der sammen med resten af lederteamet formår at skabe de bedst mulige betingelser for det professionelle samarbejde mellem skolens mange faggrupper.

Vi står klar med et introduktionsprogram, så du og din kommende kollega kommer godt fra start.

Er der forskel på, hvilke områder de to afdelingsledere skal sidde med?

Din profil
Din etik er i top, og ambitionerne er høje på børnenes vegne

På Skovmoseskolen sætter vi eleven/barnet i centrum – derfor skal dine ambitioner på børnenes vegne være tårnhøje, og dit handicapsyn – og etik være i top.

Du skal være en god og tydelig kommunikator – både mundtligt og skriftligt, du skal være anerkendende og empatisk i din tilgang til andre mennesker. Du skal have blik for at skabe tillid og følgeskab – på alle niveauer i organisationen. Organisationens psykologiske tryghed er noget vi arbejder med pt. og skal have endnu mere fokus fremadrettet.

Skovmoseskolen er et helhedstilbud for elever, hvor lærernes fagdidaktiske tilgang og pædagogernes lærings- og udviklingssyn går hånd i hånd, derfor søger vi en leder der naturligt formår, at skabe bedst mulig sammenhæng imellem skolens faggrupper, samt fastsætte en fællespædagogisk retning.

Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som;

  • ikke nødvendigvis har kendskab til målgruppen, men har som grundsyn, at alle børn har ret til udvikling.
  • har ledelseserfaring, helst indenfor specialskoleområdet
  • kan reflektere over egen og andres ledelsespraksis.
  • har en mening og holdning til specialskolen som system, og specialskolen i en politisk virkelighed i Rødovre kommune.

er både nysgerrig ift. praksis, nærværende, inspirerende og følge dine arbejdsopgaver til dørs – ofte i samarbejde med ledelsesteamet og med dine medarbejdere.



Derfor skal du vælge os

En foranderlig arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder

Vi kan ikke alt, men vi er særligt stolte af:

  • Skovmoseskolen er en foranderlig arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder. Vi har brug for dig – og du skal have brug for os.

Vi er en stor arbejdsplads, hvor vi hver især skal være den bedste udgave af os selv – for derigennem i samarbejdet, at udføre den bedst mulige tværprofessionelle indsats.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Allan E. Laurents for yderligere oplysninger.

Vi træffes på skolens telefon: 36 37 90 30

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest mandag den 3. juni 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. juni 2024.

Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061364

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet