Leder af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Vil du stå i spidsen for et dygtigt team? Og har du mod på at lede driften og den ambitiøse udbygning af fjernvarmen i Rødovre Kommune? Så er du den leder vi mangler!

Vi søger en ingeniør, cand.scient, maskinmester eller lignende med interesse for den grønne omstilling til leder for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Fjernvarmenettet i Rødovre Kommune er under udbygning og planlægges at være fuldt udbygget senest ved udgangen af 2028.

Vi producerer ikke selv varme, men køber og sælger til private og erhverv, og ca. 2/3 af kommunens samlede varmebehov dækkes af fjernvarme. Vi planlægger og er i gang med udbygning til ca. 5.500 ejendomme over de kommende år.

Udbygningsplanerne for fjernvarme er en vigtig del af Rødovre Kommunes mål om at blive CO2-neutral i 2050. Derfor er fjernvarmeområdet en væsentlig bidragsyder i forhold til den grønne omstilling.
Har du interesse for at lede fjernvarmeområdet, er du engageret og mestrer at styre store projekter i mål, så er det dig vi har brug for til at stå i spidsen for kommunens udbygning og drift af fjernvarme.
Du får ansvaret for at lede seks dygtige og engagerede medarbejdere, samt sørge for at:

  • Lede sikker drift og økonomi af fjernvarmeområdet
  • Lede realiseringen af projekterne for udbygningen, og sikre at tidsplan, økonomi og kvalitet overholdes
  • Udbyde og forhandle aftaler med rådgivere og entreprenører
  • Udarbejde indstillinger til de politiske udvalg
Du vil blive en del af en ledelsesgruppe i Teknisk Forvaltning, der favner det komplekse sammenspil, det er at drive og udvikle en by.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er en del af Miljø og Forsyning i Teknisk Forvaltning. Miljø og Forsyning har det samlede ansvar inden for fjernvarme, miljø, klima samt affaldshåndtering.

Der forventes at komme fokus på fordele og ulemper ved en eventuel selskabsgørelse af fjernvarmeområdet under et samlet forsyningsselskab med affaldsområdet.

Når du starter hos os, vil der være et introduktionsprogram klar til dig, så du kommer godt fra start.

Din profil
Vi forventer du har en akademisk uddannelse fx cand. scient., ingeniør, maskinmester eller lignende.

Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:
  • har dokumenteret erfaring med personaleledelse, og kan sikre god trivsel og retning
  • har gode kompetencer inden for økonomi
  • er en talentfuld leder, eller er klar på ledelse, og vægter god og nærværende personaleledelse højt
  • har gode samarbejdsevner, da du vil få samarbejdspartnere på tværs af forvaltningen – og vi ser gerne, at du har erfaring fra en politisk styret organisation
  • er løsningsorienteret, struktureret og har helhedsorienteret tankegang – også under pres
Vi lægger vægt på, at du har interesse for fjernvarme, men du behøver ikke have større fagligt kendskab til området.



Derfor skal du vælge os

Vi bidrager til at skabe fremtidens Rødovre, der er smuk, sund, velbetjent og bæredygtig.

Vi kan ikke alt, men vi er særligt stolte af:
  • Vi er en dynamisk afdeling med engagerede medarbejdere, der betyder at levering af fjernvarme kører på et højt kvalitetsniveau.
  • Vi vægter det gode samarbejde både i og på tværs af afdelingerne højt, og ved, at når vi udnytter hinandens styrker står vi stærkest
  • Vi har et stærkt arbejdsfællesskab og arbejder som en samlet gruppe, der hjælper hinanden

Vi har stærke faglige miljøer med faglig sparring på tværs. Alle bidrager til fællesskabet og til at skabe et godt arbejdsmiljø, som vi i Rødovre Kommune værner om og vægter højt.

Vi er tæt på både afkørsel 23 og bus 200S, så du nemt kan komme til os.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte miljø- og forsyningschef Johanne Bruun tlf. 30 76 82 85.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 7. januar 2024. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljø og Forsyning, Tæbyvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958896

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet