Leder til hjemmesygeplejen med fokus på implementering af ny ældrelov og sygeplejefaglig udvikling

dato

Leder af Hjemmesygeplejen
Brænder du for at sætte retning for hjemmesygeplejen i en tid, hvor ældreområdet gennemgår store forandringer? Vil du stå i spidsen for en stærk og kompetent sygeplejefaglig indsats og sikre strukturerne i den tværfaglige dagsorden? Så er du måske vores nye leder af hjemmesygeplejen.

Om jobbet
Som leder af hjemmesygeplejen får du en central rolle i implementeringen af den nye ældrelov og dens fokus på helhedsorienterede indsatser, sammenhæng og kvalitet i plejen af ældre borgere. Du bliver ansvarlig for at udvikle og styrke hjemmesygeplejen, så den bidrager relevant til den tværfaglige helhedsindsats på ældreområdet. Samtidig skal du sikre, at sygeplejens kompetencer fortsat står stærkt og udvikles – herunder være retningsgivende i det daglige arbejde ved at skabe klare rammer, sikre tydelig kommunikation og støtte medarbejderne i at levere høj faglig kvalitet.
Du vil lede og udvikle en gruppe af dygtige sygeplejersker over døgnet og resursepersoner, herunder både primærsygeplejersker og akutsygeplejen; som alle arbejder tæt sammen med øvrige sundhedsprofessionelle i helhedsindsatsen. Din opgave er at bidrage til en stærk, struktureret og velfungerende organisation, hvor sygeplejen er en central aktør og samtidig være garant for sundhedsfaglig kvalitet, patientsikkerhed og faglig udvikling.
Vi er usikre på, hvordan sygeplejen bedst integreres i helhedsplejen, og vi afventer derfor den kommende sundhedslov, som vi forventer giver yderligere retning for denne udvikling. Det bliver en del af din opgave at navigere i denne proces og sikre en fleksibel og fremtidssikret organisering af hjemmesygeplejen.

Dine primære opgaver

  • Sikre implementering og forankring af den nye ældrelov i hjemmesygeplejen i samarbejde med andre aktører
  • Fastholde og styrke de stærke sygeplejefaglige kompetencer – både monofagligt og i et tværfagligt samarbejde
  • Udvikle og understøtte resursepersoner, så de bidrager til en høj kvalitet i pleje og behandling af borgerne
  • Sikre sammenhæng og koordination mellem hjemmesygepleje, helhedsindsatsen og det øvrige sundhedsvæsen
  • Drive kvalitetsudvikling, faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Understøtte effektive arbejdsgange og implementere evidensbaserede indsatser
  • Personaleleder af cirka 35-40 medarbejdere – hjemmesygeplejen dag og nat, samt akutsygeplejen, samt kvalitetskoordinatorer, resursepersoner, vagt- og rute-planlæggere

Vi søger en leder der
  • Er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse inden for hjemmesygepleje eller ældreområdet
  • Er nysgerrig på sine medarbejdere og organisationen – samt har en anerkendende ledelsesstil
  • Har indsigt i den nye ældrelov og har en vision for fremtidens sygepleje i denne kontekst
  • Har stærke strategiske og organisatoriske kompetencer
  • Har erfaring med kulturforandring og kan dokumentere sikring af følgeskab i store forandringer
  • Har indblik i gældende lovgivning på området
  • Har dokumenteret erfaring med at samarbejde og videns udvikle bredt på tværs af forvaltninger og sektorer mhp at sikre borgerne en helhedsorienteret og faglig funderet sundhedsfaglig indsats
  • Har erfaring med hvordan delegation i praksis kan organiseres, således at instruktion, udvælgelse og tilsyn foregår – herunder klinisk kompetenceudvikling, både monofagligt og af samarbejdspartnere
  • Har erfaring med at sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel blandt medarbejdere – herunder TRIO samarbejdet
  • Er en engageret og synlig leder, der kan motivere, inddrage og medvirke til udvikling af medarbejderne
  • Kan arbejde systematisk med kvalitetssikring og faglig udvikling

Vi tilbyder
  • En spændende og udviklende lederstilling i en ambitiøs organisation, hvor ældreloven sætter en ny spændende dagsorden
  • En vigtig rolle i at forme fremtidens hjemmesygepleje og ældrepleje
  • En velfungerende sygepleje med dygtige og engagerede fagligt kompetente medarbejdere, der brænder for sygeplejefagligheden
  • Gode udviklingsmuligheder, faglig sparring og et stærkt lederfællesskab med engagerede ledere – både lokalt, men også i resten af kommunen
  • Lokal ledergruppe med bred erfaring og stor tryghed, hvor det bestræbes på at spare, videns dele og løse hverdagens udfordringer sammen
  • En arbejdsplads, der prioriterer kvalitet, borgerinddragelse og helhedsorienterede indsatser

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Er du klar til at tage styringen og sikre en stærk sygeplejefaglig indsats i et tværfagligt felt? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Bliver du nysgerrig på stillingen og vil vide mere, så send en sms til Leder af Hjemme og sygeplejen, Tina Warming, på 3076 9191 og du vil blive ringet op.
Ansøgningsfrist den 16. marts - der afholdes 2 samtaler – den første i uge 12 og den anden i uge 13.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen gruppe 18 - Stab og ledelse, Else Sørensens Vej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5a8f8c53-84cb-4b78-aed5-d4688b8a178c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet