Om jobbet
Rødovre Parkvej Skole er Rødovre Kommunes interne behandlings- og specialundervisningstilbud for elever i 0.–9. klasse. Skolen har plads til 68 elever, der alle har brug for særligt tilrettelagte rammer, og som ofte er ramt af komplekse og indgribende udfordringer. Vores vigtigste opgave er at skabe trivsel, læring og udvikling for hver enkelt elev i tæt samspil med familier, myndighed og tværfaglige samarbejdspartnere.
Som skoleleder får du ansvaret for at sætte retning og skabe rammerne for et skoleliv, hvor struktur, forudsigelighed og fællesskab går hånd i hånd med faglighed og tryghed. Du bliver leder for ca. 50 engagerede medarbejdere – lærere, pædagoger, psykologer, familiebehandlere og andre faggrupper – som hver dag arbejder dedikeret for at skabe de bedste betingelser for elevernes udvikling.
En vigtig del af dit ansvar bliver at fastholde og videreudvikle den tydelige struktur, der er afgørende for, at eleverne oplever tryghed og kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt.
Rødovre Parkvej Skole er en del af Familieområdet under Social, Familie og Borgerservice i Rødovre Kommune. Du bliver derfor en del af en større organisation, der huser det specialiserede voksen- og børneområde samt Borgerservice. Herudover vil du skulle arbejde tæt sammen med kommunens folkeskoler og specialtilbud. Dette betyder at du skal kunne navigere både i din egen ledelsesrolle og i et netværk af ledere.
Din profil
Vi ved, at ingen kan alt, men vi er på udkig efter dig, som:
- både kan holde fast i driften og samtidig drive udviklingen
- er visionær og ambitiøs på elevernes vegne – du tør sætte mål og skabe retning
- er god til økonomistyring
- er god til at skabe kreative løsninger
- kan gå forrest når det er sværest
- er helhedsorienteret med et særligt blik for det gode og tætte forældresamarbejde
- kan skabe god stemning og tro på at vi lykkes bedst, når vi står sammen.
- er udviklende – du kan inspirere medarbejdere, skabe læringskultur og understøtte faglighed
- er driftssikker – du evner at lede i kompleksitet og sikre stabilitet i hverdagen
- er strukturskabende og strukturbærende – du kan holde fast i skolens grundlæggende rammer og skabe en tydelig retning, så både elever, medarbejdere og forældre oplever sammenhæng og tryghed
- har dokumenteret ledelseserfaring – gerne suppleret med en lederuddannelse
- har interesse for arbejdet med børn med særlige behov og en stærk motivation for at skabe rammer, hvor elevernes trivsel og udvikling er i centrum
- er stærk i samarbejde, både internt og på tværs af fagområder
- er tydelig og nærværende i din kommunikation – både med medarbejdere og forældre
- trives i rollen som synlig leder, der er til stede i praksisfeltet og i dialog med mange samarbejdspartnere
- kan skabe tillid og samarbejde – internt blandt medarbejderne, i din ledergruppe, og med forældre og skolens samarbejdspartnere
- har interesse for at samarbejde i en ledergruppe på tværs af skoler og dagtilbud på det specialiserede område og løse relevante opgaver i fællesskab
- kender rammer og regler på skoleområdet, både for lærere og pædagogisk personale
Derfor skal du vælge os
På Rødovre Parkvej Skole bliver du en del af en organisation med højt til loftet, stærk faglighed og et tæt kollegialt fællesskab. Vi tilbyder en arbejdsplads med:
- En engageret og kompetent medarbejdergruppe
- Tværfagligt samarbejde på tværs af pædagogik, behandling og undervisning
- Gode fysiske rammer med både læringslokaler, uderum, Skovhus i Hareskoven og transportmuligheder
- Et ledelsesfællesskab på tværs af vores afdeling i Social, Familie og Borgerservice, hvor sparring og fælles udvikling prioriteres højt
Rødovre Kommune er en vækstkommune med stærkt fællesskab, en åben kultur og tillid til ledelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Merkel på tlf. 30769475.
Læs mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest søndag den 23. november 2025. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Vi forventer at afholde 1. samtale fredag den 28. november og 2. samtale onsdag den 10. december 2025, og vi håber at byde vores nye skoleleder velkommen hurtigst muligt i 2026.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rødovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rødovre Parkvej Skole, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f35a44d4-9dd5-427a-a48f-a8f697ff42c1