Ledig stilling som Afdelingsleder på Ældrecentret Broparken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Rødovre Kommune

Ældrecentret Broparken ligger i trekanten mellem Slotsherrensvej, Rødovrevej og Lisbjergvej. Ældrecenteret, der blev indviet i 1969, har i 2005 gennemgået en stor til- og ombygning, så der nu er plads til 78 beboere. Beboerne bor i moderne etværelses boliger med store spise- og opholdsarealer. Vi har eget produktionskøkken med tilknyttet diætist, teknisk afdeling, aktivitetscenter og fem plejeafdelinger.

Broparkens mål og kerneopgave er at skabe et aktivt, trygt og rummeligt miljø for den enkelte beboer, hvor beboeren støttes til at bruge sine ressourcer aktivt. Vi arbejder ud fra en tilgang, hvor vi er ”Sammen med borgeren”. Vi har fokus på den gode hverdag fyldt med livgivende relationer for de ældre, hvor vi bidrager til en god livskvalitet og et værdigt ældreliv for hver enkelt beboer. Beboere og pårørende møder os som professionelle samarbejdspartnere.

Broparken har 91 medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Alle har eget arbejdsområde, men tværfagligheden og samarbejdet om de mange opgaver tager altid udgangspunkt i beboernes liv.

Sammenholdet i personalegruppen er stærkt. Vi er ét hus – ét Broparken. Det betyder, at vi har en kultur, hvor man gerne stiller sig til rådighed, hjælper hinanden, vikarierer for hinanden, sparrer og spiller hinanden gode. Vi er en arbejdsplads med høj social kapital.

Vi vægter udvikling, idéer og refleksion højt. Vi arbejder systematisk med at højne fagligheden og samspillet, så vi sikrer fælles fokus og retning.

Ansvar og opgaver
Som Broparkens nye afdelingsleder er du sammen med forstanderen ansvarlig for den faglige udvikling personaleledelsen af Broparken. Du har den direkte og daglige ledelse af personalegruppen, ansvar for faglig ledelse, pårørende­samarbejde m.m. Du har ansvaret for at sikre det sygeplejefaglige arbejde og niveau, bl.a. gennem en god dokumentationspraksis.

Med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang, dokumentation og tværgående sygeplejefaglige tiltag ser vi ligeledes frem til, at du som ny afdelingsleder bidrager til at understøtte både vores faglighed, vores daglige opgavevaretagelse og vores udvikling.

Du indgår aktivt i en flerfaglig ledergruppe, der sammen skaber retning for og udvikler hele Broparken. Du er sparringspartner for både personalet, lederkollegerne og forstanderen. Herudover er du vejleder og formidler af faglige emner til andre faggrupper.

I Rødovre Kommune får du ligeledes selv muligheden for at videreudvikle dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer i et godt netværk, både i huset og på tværs af de øvrige plejehjem.



Kompetencer
Som vores nye afdelingsleder er det vigtigt, at du har følgende kompetencer:

  • Du er uddannet sygeplejerske, SOSU-assistent eller terapeut evt. har du suppleret med en relevant lederuddannelse. Ledelses­erfaring inden for ældreområdet er en fordel
  • Du har en motiverende og anerkendende ledelsesstil
  • Du er inspirerende, visionær og kulturskabende
  • Du understøtter udviklingen af medarbejdernes kompetencer med udgangspunkt i en stærk faglighed
  • Du prioriterer et højt fagligt niveau og det gode samarbejde
  • Erfaring med psykiatri- og/eller socialområdet og/eller borgere med demens er en fordel

Som person ser vi gerne, at du:
  • er relationelt stærk og at din tilgang til ledelse og samarbejde er, at du er ’tæt på’
  • er autentisk og synlig i relation til både medarbejderne, beboerne og de pårørende
  • har overblik og har et helhedsperspektiv – uden at miste blikket for detaljen
  • er strategisk og analytisk


Motiveres du af at være sammen om og med borgeren? Vægter du social kapital højt? Er du en kommunikerende og synlig leder? Har du hjertet på rette sted? Så håber vi, at du søger stillingen som afdelingsleder af Ældrecentret Broparken.

Vi skal have din ansøgning senest den 23. august 2024.


Hvis du vil vide mere

Bliv opdateret om Rødovre Kommune på www.rk.dk.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås frem til den 7. august 2024 ved henvendelse til Susanne Arslev, konstitueret forstander på Plejecentret Broparken, Rødovre Kommune, på tlf. 36 37 79 74 herefter og frem til ansøgningsfristen ved Helle Rabing forstander på plejehjemmet Ørbygård, Rødovre Kommune på tlf. 30 76 78 01. Der afholdes samtaler den 27. og 29. august 2024 på Plejecentret Broparken.





Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ældrecentret Broparken, Slotsherrens Vænge, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085958

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet